Ræson - Dansk Og International Politik

Hvordan ender krigen i Ukraine? Krisecast undersøger i dette afsnit fire mulige scenarier for krigens afslutning. Med professor og dekan Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d., generelsekretær for Atlantforbundet Lars Bangert Struwe.

Krisecast: Krigen i Ukraine (#18) by RÆSON

Krisecast om krisestyring: Hvad kan Mette Frederiksen lære af Gorbachev, H.W. Bush og Stoltenberg? Med professor og dekan Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d., generelsekretær for Atlantforbundet Lars Bangert Struwe.

Med professor og dekan Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d., generelsekretær for Atlantforbundet Lars Bangert Struwe

En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise - og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe fortæller krisernes verdenshistorie i RÆSONs gratis podcastserie.

Denne særudgave af Krisecast handler om situationen i Afghanistan. Om serien: En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise - og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe fortæller krisernes verdenshistorie i RÆSONs gratis podcastserie.

Professor Peter Nedergaard om Tysklands valg - og Tysklands fremtid: "Jeg er ret sikker på, at Tyskland om 10 år er det europæiske lederland helt ubetinget. Ikke noget med at være nølende eller tøvende. Tyskland vil være et lederland i den forstand, at man ikke bestemmer alt, men at Tyskland sætter takten. De vil konsultere Frankrig i de store udenrigspolitiske sager, men de vil være førerhunden, mens franskmændene vil være med i en konsultativ rolle". Læs interviewet på: www.raeson.dk

Professor Peter Nedergaard om Tysklands valg - og Tysklands fremtid: "Jeg er ret sikker på, at Tyskland om 10 år er det europæiske lederland helt ubetinget. Ikke noget med at være nølende eller tøvende. Tyskland vil være et lederland i den forstand, at man ikke bestemmer alt, men at Tyskland sætter takten. De vil konsultere Frankrig i de store udenrigspolitiske sager, men de vil være førerhunden, mens franskmændene vil være med i en konsultativ rolle". Læs interviewet på: www.raeson.dk

Hvad betød amerikanernes chok over Sputnik for rumkapløbet og Den Kolde Krig? Og hvad fortæller forløbet os om supermagternes rivalisering idag og i fremtiden?

"Noget af det, der for alvor karakteriserer intelligens er, at man lærer af erfaring over lang tid. Der skal man ud i verden. De her robotter - vi bliver nødt til at putte dem ud i den virkelige verden og se hvordan de agerer". Ph.d. Thomas Bolander er professor på DTU (Danmarks Tekniske Universitet), hvor han forsker i kunstig intelligens.

Vil techsektoren blive forandret? "Det, der har virket bedst, det er skandalerne. Jeg er bange for, at vi har brug for flere skandaler - og jeg er heller ikke bekymret for, om de kommer. Det gør de". Det siger højskolelærer på Krogerup Højskole, Mikkel Vinther, der også er tilknyttet forsker på Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet og medstifter af foreningen Kritik Digital.

“Amerikanerne begår en fejl, som de dybest set begår gennem hele det 20. århundrede: Selvom USA selv blev grundlagt i et opgør med imperialismen, bliver USA under Truman en konservativ magt, der støtter siddende regimer. Men i 1979 kunne Carter – af alle mennesker – have håndteret situationen anderledes end sine forgængere” – Mikkel Vedby Rasmussen Efter den iranske revolution blev Iran og USA modstandere – og det fjendskab har præget Mellemøsten siden. Men amerikanerne havde i nogle måneder i 1979 en mulighed for at påvirke situationen, de aldrig udnyttede. Sådan lyder analysen fra Vedby og Struwe i den nye udgave af Krisecast.

I oplysningstiden var ambitionen, at mere information - læs: viden - skulle styrke både den individuelle autonomi og det kollektive demokrati. Men har informationen idag nået et omfang, hvor den er blevet en byrde i stedet for et gode? Dét spørgsmål stiller professor Vincent F. Hendricks (grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet) til en række kyndige gæster, der i disse år beskæftiger sig indgående med udviklingen og dens perspektiver. Sidste år slog beskrev Camilla Mehlsen i en ny undersøgelse af influensernes voksende betydning i mediebilledet – som aktører, der ikke kun udfordrer de gamle medier i kampen om annoncekroner men også, når det gælder: Indhold. Mehlsen arbejder idag for Børns Vilkår, hun var tidligere journalistisk lektor på Center for Journalistik, SDU og er indehaver af research- og medievirksomheden Mehlsen Media

"En krise, der præger dansk sikkerheds- og udenrigspolitik den dag idag" (Struwe) og "et nationalt traume - og en af de mest misforståede kriser i Danmarkshistorien" (Vedby) - sådan lyder værternes vurdering af krigen i 1864, der er emnet i sæsonens 2. afsnit. Om serien: En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise - og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe fortæller krisernes verdenshistorie i RÆSONs gratis podcastserie, der er tilbage med en ny sæson.

En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise - og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe fortæller krisernes verdenshistorie i RÆSONs gratis podcastserie, der med denne udgave er tilbage med en ny sæson: "Ukrainekrisen har på mange måder defineret dele af vores karrierer - vi endte med i en periode at sidde sammen i Forsvarsministeriet, hvor vi skulle vejlede dem i hvad der skete. Krisen startede i 2014 - eller før: 10. februar 2007, hvor præsident Putin holdt en tale på forsvarskonferencen i München, der nok ikke fik tilstrækkelig opmærksomhed" - Struwe

I oplysningstiden var ambitionen, at mere information - læs: viden - skulle styrke både den individuelle autonomi og det kollektive demokrati. Men har informationen idag nået et omfang, hvor den er blevet en byrde i stedet for et gode? Dét spørgsmål stiller professor Vincent F. Hendricks (grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet) til en række kyndige gæster, der i disse år beskæftiger sig indgående med udviklingen og dens perspektiver

I oplysningstiden var ambitionen, at mere information - læs: viden - skulle styrke både den individuelle autonomi og det kollektive demokrati. Men har informationen idag nået et omfang, hvor den er blevet en byrde i stedet for et gode? Dét spørgsmål stiller professor Vincent F. Hendricks (grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet) til en række kyndige gæster, der i disse år beskæftiger sig indgående med udviklingen og dens perspektiver

Hvad sker der, når to store internationale forløber - og skal håndteres - samtidig? Ph.d, professor og politolog Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d., historiker og generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe diskuterer to kriser, der foregik samtidig i 1956, i dette afsnit af Krisecast: Suez-krisen og opstanden i Ungarn 1956

Man kan ikke forstå historien om, hvordan Europa ender med EU, NATO og demokrati, hvis man ikke også forstår, hvad der sker på Balkan i slutningen af 1990'erne. Sådan siger ph.d, professor og politolog Mikkel Vedby Rasmussen, da han og ph.d., historiker og generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe diskuterer Kosovokrisen i Ex-Jugoslavien.

Er det finanskrisen, migrationskrisen eller Brexit, der har skabt en større krise i Europa? Eller hvad er det, der binder alle disse separate kriser sammen? Ph.d, professor og politolog Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d., historiker og generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe diskuterer den grundlæggende krise, som Europa oplever i disse år.