Samdata Podcast

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 228:45:24
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

SAMDATA\HK podcasten behandler SAMDATA\HKs aktiviteter såsom kurser, faglige initiativer, kommunikation og værktøjer og tilbud, som man kan få lokalt i afdelingerne og centralt, når man er IT-medlem i HK.Der bliver sat fokus på relevante It-faglige og It-politiske emner og nørdet igennem på helt specifikke temaer. Tovholderen på podcasten er It-faglig konsulent Jeppe Engell som sammen med Anders Høeg Nissen og Adam Bindslev er de faste værter på podcasten som udkommer hvert 14 dag.Formål er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra It-professionelles hverdag.Tak fordi du lytter med får du lyst til at komme med ris og ros, kan du sende en e-mail til jeppe.engell@hk.dk og hvis du har tekniske spørgsmål eller kommentarer kan de sendes til anders@podlab.dk

Episodios

  • SAMDATA HK Podcast - sommerudfordringer til værterne

    27/08/2018 Duración: 35min

    I denne nummer 3 af 3 sommerspecials har vi hver givet hinanden en udfordring. Adam har udfordret Jeppe til at forsøge at undgå at hans færden bliver tracket Jeppe har udfordret Anders til at skrive en kronik om vores fælles fremtid i år 2020 Anders har udfordret Adam til at leve 24 timer uden at bruge sin mobil Det lykkedes at komme igennem, og i podcasten deler vi selvfølgelig vores oplevelser og erfaringer med hinanden - og med jer! Links Guardian-artikel om en tidligere detektiv, der hjælper folk med at “forsvinde” Signal - besked-app til hemmelig kommunikation Bliver det bedre i 2020? Anders' "kronik" om fremtidsplaner PRAKTISK SAMDATA HK Podcasten sætter fokus på relevante it-faglige og it-politiske emner og nørder igennem på helt specifikke temaer. Formålet er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra It-professionelles hverdag. Redaktør på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell som sammen med Adam Bindslev

  • SAMDATA HK Podcast - sommertips om surf-beskyttelse, mini-musikmaskiner og meget mere

    13/08/2018 Duración: 31min

    I denne nummer 2 af 3 sommerspecials har vi fundet tips til apps, podcasts, tjenester og dimser, der kan hjælpe og underholde. De spænder fra tjenester der kan beskytte dig når du går på fremmede wifi, over en podcast om amerikansk politik, til en lille trommemaskine man kan have i lommen. Tips Anders Blot.im - blogging i din Dropbox-mappe (sådan her ser min blog ud) Pocket Operator - minimusikmaskine som er ret sjov at dimse rundt med… Jeppe Washington Post lavet en podcast miniserie som forklarer hvorfor Demokrater og Republikanere ikke kan samarbejde, og hvad det betyder for det kommende midtvejsvalg. Den franske udvikler Xooloo har lavet Digital Coach og Xooloo Parents - et par apps (, der kan hjælpe børn og deres forældre med at holde øje med mobilapp-brugen, og samtidig guider forældrene til hvordan man kan tale med deres børn om de digitale vaner. Derudover virker han som en sympatisk fyr, med sunde tanker om samfundet. Adam Sommertid er læsetid. Kig i skufferne og se om du ikke har en gammel iPad el

  • SAMDATA HK Podcast - sommerhistorier om copyright, ratings og surferi

    30/07/2018 Duración: 33min

    I denne første af 3 sommerspecials har vi fundet tre artikler, der har sat gang i tankerne, og som vi vender i plenum. Det handler først om EUs meget omdiskuterede copyright lov, der enten vil beskytte kunstnere, medier og indholdsproducenter eller vil betyde censur, ulighed og manglende kreativitet, afhængig af hvem man spøger. Loven er for nylig blevet sendt tilbage i behandling. Vi taler også om konsekvenserne af de ratings og anmeldelser vi giver allevegne, både på nettet og i mange især amerikanske restaurant-kæder også når det gælder betjeningen, maden og stemningen når vi er ude at spise. Til sidst taler vi om vores længsel efter web-surferi i de gode gamle dage… Links BBC om nedstemningen af copyright-loven i EU Buzzfeed-artikel om anmeldelses-tablets i amerikanske restauranter - det kan have voldsomme konsekvenser, når vi rater allevegne I don’t know how to waste time anymore - klumme om hvordan vi spildte vores tid på nettet (på den gode måde) i de gode gamle dage, hvordan det har ændret sig (og h

  • SAMDATA HK Podcast - om brugervenlig it-sikkerhed med Aslak Ransby

    16/07/2018 Duración: 01h06min

    Vi lever i en hverdag, både privat og på jobbet, hvor vi ofte skal lave og ikke mindst HUSKE dusinvis af kodeord til alle mulige programmer og tjenester - og det kan være svært. Du ved godt, at du ikke skal bruge Password123456 som kodeord, men du er måske lidt doven og genbruger nogle af dine passwords forskellige steder? Eller måske du arbejder et sted, hvor it-afdelingen rykker dig hver tredje måned til at lave et nyt password, og hvor du har 8 forskellige programmer du skal logge ind i hver dag - og derfor laver du et ‘smart’ system á la SommerXX2013, 2014, 2015…. så du nemt kan huske det nyeste? Den slags er ikke særlig sikkert, men det er konsekvensen, når regler og systemer ikke tager udgangspunkt i deres brugere, selvfølgelig også når det gælder it-sikkerhed. Aslak Ransby, der laver oplysning og undervisning om sikkerhed og privatliv, har set på de sidste knap 30 års udvikling indenfor det man kalder ‘people-centred security’, og fortæller om password-managers, konflikter mellem it-afdelinger og medar

  • SAMDATA ep 32 - om startuphubs og iværksættermiljøer

    02/07/2018 Duración: 01h01min

    Startups og iværksættere er de nye rockstjerner, også i Danmark. Man kan diskutere om de små tech-raketter skal dyrkes så voldsomt som de bliver, men omvendt er der masser af god inspiration at hente hos de innovative, fleksible og passionerede folk man finder i mange startups. En af de måder man forsøger at sætte skub på nye iværksættere er i etableringen af såkaldte hubs - miljøer, hvor man på forskellige måder giver plads og hjælp til nystartede virksomheder. Nogle gange er det til iværksættere inden for et bestemt felt - fx miljø, finans eller hardware - andre gange er det til startups som er på et særligt stadie af deres udvikling. Og nogle gange er det sågar startuphubs internt i større virksomheder, som gerne vil dyrke hittepåsomheden i mindre teams. I denne episode af SAMDATA HK Podcast besøger Jeppe, Adam og Anders hver deres startupmiljø for at tale om de muligheder der ligger i dén model. Links InQvation Gamehub Danish Tech Challenge Overblik over det danske startup økosystem Prototypefund - støtte

  • SAMDATA HK Podcast - open source hardware

    18/06/2018 Duración: 01h02min

    Det er godt at eje, men det er endnu bedre at dele. Det er der i hvert fald mange, der mener - især når det handler om software, hvor open source jo har været et kæmpe fænomen i mange tiår. Faktisk ligger selve internettet på servere, som overvejende kører open source software. Men i de senere år er der mange som også er begyndt at se på, om og hvordan man laver open source når det gælder fysiske ting og ikke “bare” digitale produkter. Christian Villum fra Dansk Design Center er gæst i denne episode for at fortælle meget om open source og ikke mindst om REMODEL-programmet på DDC, der er “et program for produktionsvirksomheder, der ønsker at udforske hvordan open source-principper kan udvikle nye økonomisk bæredygtige forretningsmodeller i produktionen af fysiske produkter – uden at miste konkurrenceevne.” Links Dansk Design Center REMODEL-programmet på DDC - firmaer lærer om open source hardware B&Os BeoCreate - open source-print skal få gamle højttalere op i nutiden Tips Anders: Ologies podcast med Ali

  • SAMDATA HK Podcast ep 30 - om startupkultur, fredagsbar og kolleger

    04/06/2018 Duración: 01h08min

    Der bliver talt enormt meget om hvor vigtigt det er med ambitiøse iværksættere og startups med drømme om verdensdominans også her i Danmark. Men det er ikke så tit man taler om nogle af de mindre glamourøse omstændigheder ved at stifte et nyt firma. Og her tænker vi ikke engang på sådan noget som at have styr på budgetter og finansiering, men på hverdag, omgang med kolleger og hvordan man skal håndtere virksomhedens arbejdsmiljø. I denne episode har Jeppe, Adam og Anders besøgt hver deres startup for at høre, hvordan man tackler kollegialt samarbejde, fredagsbar og alle de andre fænomener som udgår den ofte ret uhåndgribelige firmakultur. Til slut er der som altid tre anbefalinger - to bøger og en enkelt podcast i denne omgang. Links DriversNote - “den intelligente kørebog” Peakon - danskstiftet software til medarbejderundersøgelser Monosoft - softwareudvikling i Grenaa Jessica Lawrences artikler om firmakultur i startups Tips Anders: Tim O’Reillys bog “WTF” Jeppe: NY Times podcast - the Caliphate Adam: Nao

  • SAMDATA ep 29 - VR-kvalme, Twitter-alternativer og meget mere

    21/05/2018 Duración: 01h04min

    Hvilke historier og emner optager vores tre værter i denne tid? Ja, det kan du finde ud af ved at lytte med i denne episode af SAMDATA HK Podcast. Det handler om både Virtual Reality, gentests, GDPR, Facebook-alternativer og meget mere, når Jeppe, Adam og Anders deler nyheder med hinanden til fælles diskussion. De finder blandt andet ud af at de er for gamle, at Jeppe får søsyge af skærmbriller og at Anders får lov til at bestemme. Til slut er der som altid tre anbefalinger - to serier og en enkelt app i denne omgang. Links Stories - den første ægte smartphone-medieform?? - The Atlantic Kan micro.blog og andre såkaldte Indieweb-apps tage over fra Twitter, Facebook og de andre store? Oculus Go er et nyt og billigere VR-headset - bliver Virtual Reality nu for alvor mainstream? The Daily og NY Times har historien om DNA, der hjalp med at opklare en gammel forbrydelse… Tips Jeppe: Ugly Delicious - kokkeserie med David Chang på Netflix Anders: V for Wiki - superflot app til at læse Wikipedia på iOS-dimser (og s

  • SAMDATA ep 28 - fantastiske it-personligheder fra historien

    06/05/2018 Duración: 01h07min

    En skuespiller, en flådeofficer og en advokat. Det er umiddelbart svært at se hvad der kan forene så forskellige funktioner, men i denne omgang SAMDATA podcast bliver de samlet - med en helt særlig rød tråd. For indimellem bliver vi inspireret til at udfordre konceptet for SAMDATA HK Podcast en smule. Det skal jo ikke bare være det samme hele tiden! Således også denne gang, hvor vi har spurgt os selv - “hvilken (afdød) it-person fra historien ville du ønske at du havde kunne interviewe?” - og så hver især lavet et lille lydportræt af personen. Vi kommer vidt omkring, med både lyd, musik og personlige drømme, og vi kan nok også godt afsløre, at kvinderne er godt repræsenteret i de tre små indslag. Lyt med på en historisk rundtur - som ender tilbage i nutiden med de sædvanlige 3 tips. Links Forbes-artikel om “Hedy Lamarr: Den fantastiske hjerne bag sikkert wi-fi, GPS og Bluetooth” Man kan også se dokumentaren “Bombshell” om Hedy på YouTube (formedelst kr 39) Manden bag den (ikke så) selvtænkende skakcomputer,

  • SAMDATA ep 27 Data-analyse af jobannoncer

    23/04/2018 Duración: 57min

    Det er ikke altid lige nemt at finde ud af, hvad arbejdsgiverne egentlig er på jagt efter, når man som ledig (eller bare nysgerrig) læser jobannoncer. Og det er heller ikke let at afgøre, om man har de kompetencer, der er efterspurgt lige nu. Men måske kan både HK og medlemmerne - og alle andre, i øvrigt - blive klogere i den kommende tid. Analyseafdelingen har samlet data fra 87.000 jobannoncer i perioden 2016–2017, som er blevet underkastet en sproganalyse - og det giver allerede nu en indikation af hvilke kvalifikationer der er i fokus. Preben Ringgaard - tidligere i analyseafdelingen HK - er på besøg i podcast-studiet for at fortælle om indsamlingen og data-analysen, og hvordan det især i de kommende år (når man begynder at kunne se trends og udvikling i de ord, annoncerne bruger) kan give ny viden, som forhåbentlig kan hjælpe folk på jobjagt. Analyseafdelingen har i øvrigt også suppleret de 87.000 opslag med data fra 12.000 cv’er, og en række andre data, som allesammen er med til at nuancere billedet af

  • SAMDATA HK Podcast ep 26 - om stress

    09/04/2018 Duración: 01h09min

    I forrige episode af SAMDATA HK Podcast så vi nærmere på fænomenet teknologi-afhængighed, og de problemer der kan opstå, hvis man hele tiden skal tjekke sociale medier, dimse med sin mobil eller hvad det nu er man har svært ved at slippe. I denne episode følger vi op med et tema om stress - og ikke mindst den stress, der kan følge med de digitale værktøjer, som gør det muligt at lave (noget af) sit arbejde her, der og allevegne, om aftenen, i weekenden og på ferie. Man taler ligefrem om det grænseløse arbejde. Der bliver dog også plads til en meget personlig historie om at blive ramt af stress, og en diskussion af lederes rolle i at tackle - og ikke mindst forsøge at forebygge - stress. Vores tips i slutningen handler faktisk også allesammen om arbejdskultur og stress. Links SAMDATA HK Podcast ep 24 om tech-afhængighed Team Arbejdsliv - konsulentvirksomhed hvor arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen sidder Iben Christiane Hansen - som man også kan følge på Twitter Merete Vangsted Rathleff - fra Forlaget Edutasi

  • SAMDATA ep 25 2018 - Helle Uldbæk Sørensen om GDPR

    26/03/2018 Duración: 56min

    General Data Protection Regulation. Databeskyttelsesforordningen. Persondataforordningen. Altså - “den dér lov, vi skal overholde fra 25. maj.” Selvom deadline begynder at nærme sig, er der stadig mange spørgsmål - og vi forsøger at svare på et par af dem i denne episode. Ideen med det nye regulativ er at beskytte borgernes data, og det er jo en smuk tanke, men den konkrete implementering giver grå hår i hovederne, både hos jurister og it-folk. Og der bliver arbejdet hårdt på at få orden i data-bogholderiet inden alting skal være klart 25. maj - også selvom der næppe bliver uddelt de helt store bøder fra første dag… Et af de steder, hvor man for alvor skal have styr på tingene er hos Statens IT, der leverer it-services til en lang række medarbejdere i staten, bla. Statsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet og en række andre ministerier og institutioner, ialt ca. 15.000 brugere. En af de nye krav i GDPR er, at mange virksomheder og myndigheder skal have en såkaldt DPO - databeskyttelses-ansvarlig

  • SAMDATA ep 24 2018 - om teknologi-afhængighed

    12/03/2018 Duración: 01h21min

    For tiden bliver begrebet ‘teknologi-afhængighed’ debatteret voldsomt både i Danmark og internationalt. Det er især vores konstante smartphone-fifleri og vores evige ‘refresh’ af feeds i sociale medier, der bekymrer. Vi bruger for meget tid på ingenting, og det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvilke vigtige eller væsentlige eller ‘bedre’ ting vi så går glip af? Det handler dog ikke “kun” om manglende ryggrad og svag disciplin. I de seneste par år er det blevet tydeligt, at de store techfirmaer går benhårdt efter præcis at designe deres gadget og apps og tjenester, så de er nærmest umulige at lægge fra sig. Men er teknologi-afhængighed et reelt problem, hvor rammer det hårdest, og hvad kan vi gøre ved det? Det spørgsmål har Jeppe, Adam og Anders stillet sig selv - og ikke mindst en lille håndfuld eksperter fra vidt forskellige områder (omend der nok specielt er fokus på de generationer, som netop nu er ved at vokse op). Der bliver dog også tips til sidst, som sædvanlig. Links Tristan Harris og projektet Time W

  • SAMDATA ep 24 2018 - med Janus Sandsgaard

    26/02/2018 Duración: 01h28s

    Såkaldt digital dannelse er et begreb det kan være svært helt at få defineret - men sådan i store træk handler det om på den ene side at have kompetencer og viden om mere eller mindre konkrete digitale værktøjer og processer og så på den anden side om at kunne være både nysgerrig, kritisk og socialt kapabel når det gælder alt fra it-sikkerhed over rettigheder til almindelig respektfuld adfærd på diverse netmedier. Digital dannelse er dog ikke “kun” kultur, men er også interessant for Dansk Erhverv, fortæller i denne episode digital fagchef Janus Sandsgaard - som dog også understreger, at det naturligvis for firmaerne også “bare” handler om at få folk med helt konkrete it-færdigheder ud i et erhvervsliv, som hungrer efter arbejdskraft. Hør mere i denne udgave af SAMDATA HK Podcast - hvor vi også taler om kvinder på it-uddannelser, om det “digitale Folkemøde” Bornhack og selvfølgelig giver gode tips til sidst. Links Janus Sandsgaard, digital fagchef, Dansk Erhverv Janus på Twitter Dansk Erhverv om (it-)uddann

  • SAMDATA ep 22 2018 - om Blockchain

    12/02/2018 Duración: 01h04min

    Midt i balladen om de voldsomme kurssving for kryptovalutaen Bitcoin er det værd at huske på, at teknologien bag - den såkaldte Blockchain - kan bruges til meget mere end “bare” spekulations-følsomme valutaer. Blockchain er - hvis man skal tro evangelisterne - en infrastrukturel revolution på linje med selve Internettet og World Wide Web, og vil komme til at ændre alt fra fødevarekontrol til centralbanker. Det kan dog stadig være temmelig udfordrende at forstå, hvad Blockchain egentlig er for noget - men i denne episode gør vi forsøget, på egen hånd og med hjælp fra kloge interviewpersoner. Lyt med, og hør om kryptografiske kæder, fisk, en mere demokratisk elforsyning og meget mere. Til sidste i denne har vi naturligvis tips - om streaming-serie og Twitter. Lyt med! Links Fantastisk NY Times-artikel om Blockchain Ethereum - det største Blockchain-projekt Kenneth Lodahl Nielsen, adjunkt og praktikkoordinator på Dania Games Kristoffer Just - der har lavet projekt med fødevarekontrol Sweatcoin - tjen ‘tokens’ n

  • SAMDATA HK Podcast 21 2018 - Anja Hoffmann

    29/01/2018 Duración: 53min

    Anja Hoffmann er, efter eget udsagn “lavpraktisk konsulent i en højteknologisk verden. Labchef i SentioLab.com og mentor for højteknologiske virksomheder i Scion DTU.” Det er lidt af en mundfuld, men de mange opgaver og kompetencer gør samtidig Anja til en fantastisk person at tale med om nogle af de mere overordnede perspektiver på vores digitaliserede og teknologificerede verden. Anja fortæller om disruption, innovation og accelererende udvikling - men også om hype og om lige at huske at klappe hesten, når folk forsøger at sælge ny teknologi som løsningen på alle vore sproblemer. Til sidste i denne har vi naturligvis tips - om privacy-værktøjer, bøger og esport. Lyt med! Links Anjas Twitter-konto - med masser af fede links og godt indhold SentioLab - Anjas konsulentforretning Singularity University - universitet eller konsulentforretning? Tips DuckDuckGo - privat søging, og ProtonMail - privat email Overwatch League - esports-liga fra Blizzard Attack of the 50 Foot Blockchain - bog om….ja, Blockchain, af

  • SAMDATA HK Podcast 20 2018 - AI og ledelse

    15/01/2018 Duración: 01h10min

    Robotterne kommer! Det har vi efterhånden hørt mange gange. Og det er også ved at være en gammel historie, at robotter (og avancerede algoritmer) kommer til at udfordre ikke bare traditionelle håndværk eller fabriksarbejde, men også mere eller mindre rutineprægede funktioner i vidensamfundet. Men introduktionen af automatisering og ‘kunstig intelligens’ kommer også til at påvirke ledelseslagene - enten direkte eller i form af nye udfordringer når det gælder strategi, sammensætning af teams eller hverdagens små og store problemer. Adam, Jeppe og Anders har lavet tre interviews om emnet, og diskuterer lystigt i studiet. Det lykkes i øvrigt Anders med et enkelt indslag på 7-et-halvt minut at omvende Adam fra optimist til paranoid skeptiker :-) Lyt med! Links Center for Ledelse - Mogens Fog Søren Lorentzen - Region Hovedstaden Kamstrup - et firma med god gang i automatiseringen Tips VergeCast - tech-podcast fra The Verge, med Nilay Patel og Dieter Bohn Fodboldbogen “Inverting the Pyramid” af Jonathan Wilson Carr

  • SAMDATA HK Podcast 19 2018

    01/01/2018 Duración: 21min

    I denne nytårs-special ser vi tilbage på året der gik. Vi har jo for vane at afslutte hver episode med tips til bøger, film, apps eller hverdags-tricks, og i denne omgang skruer vi op for tipperiet. Vi har hver især valgt vores yndlings-serie, yndlings-app og yndlings-bog fra 2017 - og vanen tro bliver der også plads til et par bonustips! Hør om todo-lister, dokumentarfilm og podcasts der får os til at grine :-) Serietips Stranger Things Abstract Silicon Valley Apptips Todoist Forest Hearthstone Bogtips Dan Lyons: Disrupted Kevin Mitnick: Art of Invisibility Yuval Noah Harari: Homo Deus Bonustips No Such Thing As a Fish My Dad Wrote a Porno Carrot todo PRAKTISK SAMDATA\HK podcasten sætter fokus på relevante it-faglige og it-politiske emner og nørdet igennem på helt specifikke temaer. Tovholder på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell som sammen med Adam Bindslev og Anders Høeg Nissen er de faste værter på podcasten, der udkommer hvert 14 dag. Formålet er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i der

  • SAMDATA HK Podcast 18 2017

    18/12/2017 Duración: 52min

    Hvad kan vi i Danmark, på tærsklen til 2018, lære af en flok schlesiske vævere i midten af 1800-tallet? Ikke så lidt, hvis man spørger Claus Agø Hansen, der er uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk sekretær i HK. Han har været optaget af den teknologiske udvikling og forestillingen om disruption i lang tid, og har naturligvis også tænkt en del over hvordan vi med uddannelse og nye strukturer på arbejdspladserne kan være med til at udvikle vores jobs og vores hverdag i en tid med store omvæltninger. Links Claus Agø Hansen på LinkedIn Claus’ artikel om Danmark, disruption og de stakkelse vævere Om bilfabrikken i Freemont, Californien - podcast af This American Life Tips Google Tasks - nem integration af huskeliste og kalender Podcast-rytme - Orientering Kort og Godt om morgenen, og The Daily fra NY Times om eftermiddagen Mars-serien på Netflix PRAKTISK SAMDATA\HK podcasten sætter fokus på relevante it-faglige og it-politiske emner og nørdet igennem på helt specifikke temaer. Tovholder på podcasten er it-f

  • SAMDATA HK Podcast 17 2017

    04/12/2017 Duración: 36min

      I episode 16 talte vi om it-sikkerhed og især firmakulturen omkring sikkerhed, med udgangspunkt i en ny rapport fra HK SAMDATA. I denne episode følger vi op i en samtale med Henning Mortensen, tidligere it-sikkerhedskonsulent i Dansk Industri, i dag sikkerhedschef i AO. Han fortæller både generelt om it-sikkerhedskultur og om egne oplevelser fra firmaet, blandt andet med fokus på persondata og den kommende forordning, som træder i kraft 25.5 2018 med nye krav til firmaer og organisationers behandling af persondata. I slutningen giver vi som sædvanlig tips til lytterne! Links Rapporten om it-sikkerhedskultur kan hentes som pdf her Hennings regneark som kan hjælpe med at vurdere firmaets parathed når det gælder persondataforordningen Datatilsynets vejledninger om persondata og databeskyttelsesforordningen Erhvervsstyrelsens privacy-kompas der kan hjælpe virksomheder ift. persondatabeskyttelse Tips Suburra - italiensk moderne gangsterserie på Netflix Free Agents - podcast om at være selvstændig eller freel

página 10 de 12