Sinopsis
Information Podcast. Den mindst ringe i dine ører. Ugemagasinet Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen.
Episodios
-
Information går til valg: Det bliver mere end svært at gennemføre regeringens Rwanda-planer
17/10/2022 Duración: 24minFor en gangs skyld fylder udlændingepolitikken ikke meget ved dette folketingsvalg. Men der er dog alligevel et udlændingepolitisk tema, som bliver ved med at dukke op: regeringens planer om et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda. I dagens udgave af podcasten ’Information går til valg’ taler Informations Emil Høj og Anton Geist om den seneste tids debat om Rwanda-planerne. Desuden fortæller Emil Høj nærmere om et stort interview, han har lavet med en førende britisk ekspert på feltet, der ikke har meget tiltro til regeringens planer. Endelig plukker d’herrer en sprogblomst fra Kristendemokraternes landsmøde, hvor bestyrelsesformanden i partiets Silkeborg-kreds i denne weekend kom med en noget alternativ forklaring på problemerne med manglende arbejdskraft.
-
Irans unge kvinder, Kinas stærke mand og psykiatrien i valgkampen
14/10/2022 Duración: 55min’Kvinde, liv, frihed’. Det protestråb har nu på tredje uge runget i gaderne i de iranske byer efter drabet på den unge kvinde Mahsa Amini den 16. september, efter alt at dømme begået af det såkaldte moralpoliti. Protesterne har bredt sig og er den største udfordring for præstestyret i mange år. Det er om noget en optur værdig. Men, advarer chefredaktør Rune Lykkeberg, vi har ikke set det sidste til styrets brutalitet, og vi har til gengæld gennem årene set en række oprør blusse op for at blive slået ned igen. Bliver det anderledes denne gang? På søndag skyder Kinas Kommunistiske Parti den 20. partikongres i gang og hovedpersonen er den mest magtfulde mand siden Mao: Xi Jinping. Han har i sine ti år som generalsekretær effektivt udmanøvreret sine rivaler og banet vejen for at gøre sig selv til Kinas øverste leder på livstid. I en ny serie har Information løftet låget ind til kommunistpartiets maskinrum og gjort status. Ikke mindst på Kinas syn på sin plads i verden, under Xi Jinping. En ny æra, kalder han det
-
Information går til valg: På nedtur med De Radikale
13/10/2022 Duración: 23minInformations journalist Martin Bahn har været med den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, på tur til Lolland, hvor hun ville forstå, hvorfor politik er gået i stykker i Danmark. Spørgsmålet er, om det i stedet er De Radikale, som er gået i stykker. De står til markant tilbagegang ved valget og for første gang i nyere tid er deres position som regeringsbærende midterparti udfordret af Lars Løkke Rasmussens Moderaterne. Chefredaktør Rune Lykkeberg taler med Martin Bahn om De Radikales position og om, hvorfor denne krise adskiller sig fra de andre kriser, partiet har oplevet i det 21. århundrede.
-
Information går til valg: Vi ser nærmere på fortællingen om det klimavenlige danske landbrug
12/10/2022 Duración: 19minLandbruget er kommet til at fylde meget i valgkampen, og gang på gang fremhæver politikere dansk landbrug som særligt klimavenligt. Men der er ikke belæg for påstanden, viser et faktatjek, som journalisterne Lasse Skou Andersen og Bo Elkjær står bag. Lasse Skou Andersen fortæller her nærmere om faktatjekket og om den forskning, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt dansk landbrug klarer sig i forhold til andre lande. Og så vender vi også lige Mette Frederiksens forkærlighed for ’spaghetti-kødsovs’.
-
Information går til valg: Inger vs. Mette: Hvem er Nordjyllands dronning?
11/10/2022 Duración: 23minDet mest spektakulære opgør ved folketingsvalget 2022 er sammenstødet mellem landets statsminister og Danmarks førende protestpolitiker, mellem Mette Frederiksen og Inger Støjberg i Nordjylland. I dagens udgave af ’Information går til valg’ har Rune Lykkeberg besøg af Lærke Cramon, journalist på Moderne Tider, som har været på en tre dages reportagetur i Nordjylland og talt med både Støjbergs og Frederiksens vælgere. Hun fortæller om sine samtaler med dem, om hvad der overraskede hende mest, og om de to fortællinger om Støjberg og Frederiksen, der præger valgkampen i Nordjylland.
-
Information går til valg: Vi forklarer, hvorfor konflikten mellem land og by er så eksplosiv i dansk politik
10/10/2022 Duración: 22minKampen mellem land og by er både en identitetskonflikt og et realpolitisk opgør om ressourcer og muligheder. Informations indlandsjournalist Martine Amalie Krogh fortæller i dagens udgave af ’Information går til valg’, hvordan man skal forstå konflikten, hvorfor klima og køn kan blive kampzonen i det opgør, og hvorfor man skal forstå det gode, der er på landet, hvis man vil gøre noget ved problemet. Dagens sprogblomst kommer fra Peter Skaarup, og så afslører vi, hvad »Eye of the Tiger« siger om dansk politik.
-
’Riget Exodus’, atomkraftens historie og optur over protestpartierne
07/10/2022 Duración: 42minDa Folketinget i denne uge åbnede, var det største banner på Slotspladsen det, der krævede atomkraft nu. Og det er der minimum to af partierne, der er enige i. Både Nye Borgerlige og Liberal Alliance mener nemlig, at atomkraft skal være en bærende del af fremtidens danske energisystem og derfor bør være et centralt programpunkt for en eventuel blå regering. »Den danske energidebat er baseret på en blanding af Morten Korch-idyl og frelsersyndromer,« skrev Pernille Vermund for nylig i Berlingske. »Fremtidens energipolitik skal være faktabaseret og fordomsfri – indfør kernekraft i Danmark.« Vores Jørgen Steen Nielsen er enig i, at diskussionen skal være faktabaseret. Han ser derfor i en ny serie på, hvad vi faktisk kan lære om atomkraftens potentiale i fremtiden ved at se på dens udvikling gennem tiden. Og når frem til en lidt anden konklusion end Pernille Vermund. Og så bliver det uhyggeligt. Ej, faktisk mest sjovt. Christian Monggaard er igennem på en telefon til en snak om noget, som en hel del af os har set
-
Information går til valg: Lars Løkke var en kæmpe chef i den store partilederdebat
06/10/2022 Duración: 20minI dagens udgave af podcasten ’Information går til valg’ dykker indlandsredaktionens redaktør Anton Geist og souschef Natalie Barrington Rosendahl ned i partilederdebatten og diskuterer blandt andet, hvem der klarede sig bedst, og ser nærmere på de politiske forskelle, der blev tegnet op under debatten.
-
Information går til valg: Mette Frederiksen vil danne regering hen over midten
05/10/2022 Duración: 22minI denne søde valgtid dykker vi i en daglig ny podcast ned i valgets vigtigste temaer. Rune Lykkeberg og Anton Geist er værter, og i denne første episode af ’Information går til valg’ diskuterer de statsministerens udmelding om en regering med de borgerlige
-
Gas i valgkampen, brev til Sverige og Marilyn Monroe
30/09/2022 Duración: 52minSabotageaktionen i Østersøen kan vise sig at være held i uheld for statsminister Mette Frederiksen. Sammenfaldet mellem på den ene side de fjendtlige og »bevidste handlinger«, der har sprængt hul på de to gasrør, og på den anden side den hårde deadline for valgudskrivelse, som De Radikale har sat, ser ud til at fremtvinge et »krisevalg«, hvor Mette Frederiksen kan skumme hele statsmandseffekten. Lars Trier Mogens udlægger situationen. Torsdag udkom Information med et åbent brev til Sverige på forsiden. Det handlede om, hvordan man går den danske vej i udlændingepolitikken og forsvarer humanisme og bekæmper diskrimination undervejs. I denne uge holder vi derfor en pause i opturene, og i stedet forklarer chefredaktør Rune Lykkeberg, hvad Sverige kan lære af Danmark nu, hvor de er gået ’den danske vej’. Og hvorfor en dansk avis overhovedet skal henvende sig til en svensk offentlighed. En skuffende, rodet og dybt frustrerende, gennemført brutal, miserabel, aldeles charmeforladt og på alle måder rædselsfuld ørkenv
-
Italiensk valg, dansk energikrise og ’Triangle of Sadness’
23/09/2022 Duración: 48minPå søndag er der valg i Italien, og en højrefløjskoalition bestående af Giorgia Melonis Italiens Brødre, Matteo Salvinis Lega og Silvio Berlusconis Forza Italia står ifølge meningsmålinger til at få omkring 46 procent af stemmerne – næsten 20 procentpoint mere end venstrefløjskoalitionen. Hvad sker der lige for den italienske venstrefløj? Hvilken rolle spiller energikrisen? Og hvad er grunden til, at en fjerdedel af vælgerne vil pege på Giorgia Meloni, en kandidat fra det alleryderste højre? Vores korrespondent i Italien, Martin Gøttske, fortæller. Og så skal vi i biografen med skønhed, rigdom og en hel masse opkast. Den svenske instruktør Ruben Östlund er biografaktuel med sin guldpalmevindende film ’Triangle of Sadness’. »En grotesk robinsonade om, hvad særlige privilegier gør ved folk,« skriver vores anmelder Lone Nikolajsen. Hun er på ferie, så vi må nøjes med chefredaktør Rune Lykkeberg. Han synes heldigvis også, at filmen er (sø)sygt optur. Vi skal også vende de politiske svar på den aktuelle økonomiske
-
Børnene i Syrien, EU’s energiplan og forsigtig optur over den vendte krigslykke
16/09/2022 Duración: 30minDet var i strid med menneskerettighederne, at Frankrig afviste at tage imod børn med fransk statsborgerskab og deres mødre, der ønsker at forlade lejrene i Syrien. Det fastslog Den Europæiske Menneskeretsdomstol i en principiel afgørelse onsdag. Den dom havde en del andre lande, herunder Danmark, set frem til med spænding. Spørgsmålet er, om dommen får indflydelse på fremtiden for de børn og mødre, der stadig befinder sig i al Roj-lejren. Ulrik Dahlin har set på dommen. Onsdag afleverede den tyske EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, en af sit livs taler på et meget afgørende sted i unionens historie. Krisen buldrer på flere fronter. Medlemslandene lancerer enorme støttepakker for at hjælpe forbrugere og virksomheder igennem energikrise, inflation og krig. Men hun talte også til et Europa, der måske har fået øjnene op for, at vi ikke kommer igennem dette alene. Tore Keller udlægger den vigtige tale. Og så er der selvfølgelig også en optur ved chefredaktør Rune Lykkeberg. Denne gang over, at krigslykk
-
Vi skal genfinde fællesskabet og følelsen fra de bilfri søndage
09/09/2022 Duración: 45minI en leder i en af ugens aviser går Jørgen Steen Nielsen en tur ned ad memory lane. I de måneder, hvor den var bilfri om søndagen. »Man havde den sjældne oplevelse af kollektiv fred i sindet, samtidig med at man var sig bevidst at være del af en vigtig national krisemission affødt af en udefrakommende trussel. Missionen samlede danskerne, vi skruede en anelse ned i fællesskabets navn, og det føltes godt: At anstrenge sig en lille smule og yde små ofre – lidt kortere brusebade, lidt lavere stuetemperatur, lidt mindre blus på lampen – tilførte en slags ny mening til hverdagen.« Det er den følelse, vi skal opelske igen i vinteren ’22-’23. Det kræver en ambitiøs energispareplan – også ud over hvad regeringen fremlagde i går. Jørgen Steen Nielsen fortæller. Og så skal vi tale om Sveriges første kvindelige statsminister, socialdemokraten Magdalena Andersson, der noget overraskende har bragt spændingen tilbage i svensk politik: Et ellers forventet borgerligt magtskifte tegner pludselig ikke til at være det eneste mu
-
Tysk gaskrise, russisk krigsstøtte og optur over fristadens fremtid
02/09/2022 Duración: 39minDen tyske regerings nødforordning for vinteren trådte i kraft den 1. september. Den indebærer blandt andet, at temperaturen sænkes til 19 grader i offentlige bygninger, og at butikker og lysreklamer skal slukkes fra kl. 22 til kl. 16. Men det er overvejende symbolske tiltag, som kun forventes at sænke gasforbruget med få procent – altså langt fra de cirka 20 procent, som egentlig er nødvendige for, at Tyskland kommer igennem den forestående vinter. Mathias Irminger Sonne har allerede fundet sweateren frem i Berlin og fortæller om den tyske energikrise og de politiske implikationer. Den primære årsag til krisen er sanktionerne mod Rusland, og nok mærker den almindelige russer også inflationen og effekten af de stigende energipriser, men generelt er livet relativt uændret i Rusland her seks måneder inde i krigen. Og det er støtten til krigshandlingerne i Ukraine også. Johanne Breum Jacobsen har set på tallene og spurgt et par meget forskellige russere. Rune Lykkeberg har en optur over, at Christianias fremtid s
-
Psykiatriplanen og modstand mod sanktionspolitikken
26/08/2022 Duración: 32minI takt med den høje inflation og de stadigt stigende energipriser spirer et oprør mod sanktionspolitikken mod Rusland. Europas politikere skal derfor ruste sig til en vinter, hvor det bliver et stort arbejde at sælge den fortsatte solidaritet med Ukraine: Europæerne skal lære at lide som russerne. Vores mand i Frankrig, Tore Keller, fortæller. Rune Lykkeberg er også på besøg til en optur over, at den franske præsident Emmanuel Macron, trods denne udfordring, er ærlig omkring, at overflodens tid er forbi og at vi ikke kan fortsætte som før – chefredaktøren har så også lige et bette bittert svirp til den danske regering i den sammenhæng. Og så skal vi tale om psykiatrien. Fagpersoner, patienter og politikere har længe råbt op om de kritisable forhold i psykiatrien og kritiseret regeringen for ikke at handle. Onsdag begyndte forhandlingerne om en tiårsplan endelig. Louise Drivsholm har fulgt sagen.
-
Danmarksdemokraterne på S-hugst og en klog ufofilm
19/08/2022 Duración: 45minDanmarksdemokraterne vil ifølge meningsmålinger storme ind i Folketinget – ifølge nogle meningsmålinger med op mod 11 %. Så måske bliver det Inger Støjbergs nystiftede parti, der bliver afgørende for et borgerligt flertal. Men det kommer sandsynligvis til at afhænge af, om partiet kan vinde vælgere tilbage til blå blok fra Socialdemokratiet. Og så er det jo heldigt, at det, Danmarksdemokraterne skriver på deres hjemmeside, ligger meget tæt op ad de paroler, som vi er blevet så vant til at høre fra Socialdemokratiet. Laura Fris Wang har sammenlignet teksterne. Og så i en glidende bevægelse videre til et ideologisk opbrud, der længe har simret hos de britiske konservative. For partiet havde ellers med stor succes udstukket en ny retning efter Brexit, som Boris Johnson evnede at sælge til helt nye vælgere: Lidt til venstre på økonomi, lidt til højre i værdipolitikken. Resultatet var en knusende valgsejr. Men med de nye kandidater til formandsposten ligner det, at partiet er på vej tilbage til frimarkedsliberalis
-
Mette Frederiksens krise og tænksom journalistik om plejesektoren
12/08/2022 Duración: 41minMellem 21,7 procent og 24,2 procent af stemmerne. Hvis de to seneste store meningsmålinger bare tilnærmelsesvis afspejler resultatet ved det kommende folketingsvalg vil det blive den ringeste opbakning til Socialdemokratiet i mere end 100 år - ja, faktisk siden folketingsvalget i 1903. »Magtbalancen er ved at tippe,« skriver Lars Trier Mogensen. »Socialdemokratiets største håb er, at det blå regeringsalternativ fremstår så samspilsramt og kaotisk, at vælgerne alligevel ender med at foretrække status quo.« Han kommer i studiet og forsøger at få lidt orden i det rod, som dansk politik er lige nu. Og så skal vi tale om den danske plejesektor. Det plejer vi journalister jo kun at gøre, hvis vi har en hård afsløring af, at det hele går ad helvedes til. Men ikke denne gang. Journalist Louise Drivsholm og fotograf Sigrid Nygaard har gennem tre måneder fulgt livet på plejecentret Solgården, der ligger i den lille by Virum nord for København. Det er blevet til serien ’Det sidste hjem’, som man har kunne følge i avise
-
Ditte Brasso Sørensen: EU har brat indset, at handel ikke skaber fred i verden
05/08/2022 Duración: 40minDet lød som meget store ord og meget lidt bevægelse i verden, da EU-Kommissionen for nogle år siden annoncerede, at EU skulle være en såkaldt »geopolitisk aktør«. EU var indtil da en slags apolitisk stormagt, som ikke havde stærke alliancer, men bedrev samhandel med alle. Men efter først pandemien og nu krigen i Ukraine er EU begyndt at træde i karakter som en global aktør, der har alliancer og fjender. EU har sendt våben til Ukraines kamp mod Rusland – det har unionen aldrig gjort før. Og EU bruger mange flere penge på forsvar. Det er også nyt. For at forstå EU som stormagt og som aktør i en verden, hvor samhandel er blevet handelskrige, og magtforholdet mellem Vesten og resten af verden er dramatisk forandret, har jeg inviteret vores absolutte yndlingseuropaanalytiker Ditte Maria Brasso Sørensen i studiet til at sætte det store billede sammen for os: »Der var ingen, som i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, hvor geopolitisk en institution EU ville blive«, fortæller Brasso. Men man skal ikke tage f
-
Bjarne Corydon: Hele verden er ikke længere et samlet marked
29/07/2022 Duración: 32minGoddag kære lytter & læser Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den danske avis, jeg, ud over vores egen, læser hver eneste dag og lærer mest af, er Dagbladet Børsen. Det gør jeg, fordi Børsen kombinerer erhvervsstof og økonomisk politik på en måde, som gør mig klogere på noget, som jeg altid tror, jeg har forstået, indtil jeg sætter mig ind i det og bliver konfronteret med min egen uvidenhed: verdensøkonomien. Og efter nogle voldsomme måneder med stigende inflation, politisk afmagt, stigende energipriser, brudte forsyningskæder og nye alliancer var det oplagt, at vi skulle tale med Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, om, hvad der sker med verdensøkonomien. Og spørge, om han også ser krigen i Ukraine som en begivenhed, der gør nogle meget store forskydninger tydelige, som længe har været undervejs: »I forhold til det, vi har kendt som en slags normal, og det, der har præget dine og mine analyser og vores voksne liv, er det et stort skifte, vi oplever«, svarer Corydon: »Det er et skifte væk fra en tr
-
Margrethe Vestager: Europa bliver nu konfronteret med konsekvensen af vores grådighed
22/07/2022 Duración: 31minHvert år får vi på vores lille scene på folkemødet besøg af Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen, som svarer på vores spørgsmål om, hvordan det egentlig går i Europa. Det store spørgsmål i år er naturligvis, hvilken selverkendelse det har ført til, at Europa så længe har lavet en handel med Rusland: Vi råbte op om vores moralske modstand mod hans regime, men samtidig gjorde vi os mere og mere afhængige af russisk gas og olie. Vi har alle sammen taget en sikkerhedsrisiko, forklarer Vestager. Vi har bare været så optaget af at få billig energi, at vi ignorerede den. Det kan man også sige på en anden måde, og det gør hun: Vores velstand og velfærd er bygget på grådighed. Nu bliver vi konfronteret med konsekvenserne af vores grådighed, og Europa må spørge sig selv, om vi vil bære omkostningerne for det, vi siger, vi tror på: »Der er en pris at betale for de ting, vi siger i vores festtaler. Spørgsmålet er nu, om vi er villige til at betale den pris?«, spørger hun. Jeg spørger så også, om den