Magtens Tredeling

Den tyske juraprofessor Birgit Spiesshofer fra Universitet i Bremen mener, at advokater i langt højere grad skal agere gatekeepere, når det kommer til at fremme ESG og efterlevelse af de bæredygtighedsdirektiver, der kommer fra EU. Det skriver hun i en artikel til tidskriftet Legal Ethics fra 2021, og det var også omdrejningspunktet for hendes oplæg på Advokatsamfundets Fællessamling i foråret i år. Her påpeger hun, at advokater med rette kan være mere selektive, når det kommer til hvilke sager, de tager og hvilke klienter de rådgiver. Men Spiesshofers ønske om en mere proaktiv advokatstand er skudt ved siden af, mener denne uges gæster i studiet. Advokater er derimod vigtige medspillere, når virksomheder skal underlægge sig de krav, der måtte komme fra EU og dermed sikre, at vi fremmer den bæredygtige udvikling. Men er det godt nok? Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Gæster: Nikolaj Linneballe, advokat og formand for Advokatrådets Procesretsudvalg, og Lone Wandal Mouyal, tidl. advokat, forfatter og lektor ved

Det startede i 2019, da en datalæk fik en forælder i Helsingør Kommune til at undre sig. For noget var galt med den dataudveksling, der foregik mellem hans søns skole og google. Derfra og fem år frem har den langsomme lavine, kendt som chromebooksagen, rullet, der har kastet skarp kritik, påbud og forbud af sig. Men omfanget af ulovligheden rækker langt ud over folkeskolen, da håndhævelsen af dansk lov og GDPR-direktiv fundamentalt udfordrer en stor del af vores digitale liv anno 2024. Og kort sagt: Vi har i dag så svært ved ikke at bryde loven, at der lægges op til lovændringer. Gæster: Charlotte Bagger Tranberg, CEO og founder af Lex Futura, GDPR-specialist. Emil Fink-Jensen, jurist og fagleder hos Dansk Industri indenfor GDPR. Vært: Dan Poulsen Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS, der leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden, er tilmeldt Pressenævnet. Læs mere på www.k-news.dk PS: Magtens Tredeling holder ”send

TV2’s dokumentar Den Sorte Svane formåede på få dage at ryste advokatbranchen i sin grundvold. Hvad der var de fleste menneskers forventninger til, hvad en advokats rolle I et klientforhold burde være, fik med dokumentaren et ordentlig hak i renomméet. I kølvandet på TV2-dokumentaren efterspørger Advokatrådet yderligere beføjelser i forbindelse med en skærpelse af tilsynet med landets advokater. I denne uges episode af Magtens Tredeling fortæller formand Martin Lavesen, at det blandt andet kunne være indblik i advokaters bankforbindelser i forbindelse med et tilsyn. Men han afviser, at denne deling af informationer skal gå begge veje. Gæst: Martin Lavesen Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS er et tilmeldt Pressenævnet og leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af den juridiske verden. Find mere fra os på www.k-news.dk.

En yngre mand har tjent omkring fire millioner kroner på at handle med skins – digitale beklædningsgenstande – i Counter-Strike og klaget over det, han skal betale i skat og moms af indtægten. Men landsskatteretten har givet Skattestyrelsen ret i deres vurdering af, hvor meget han skal aflevere til statskassen af de millioner af kroner, han tjente over tre år. Landsskatterettens afgørelse har han anket. Skatteeksperten - Sebastian Arnberg mener, at manden har en svær sag foran sig. Men han mener også, at myndighederne mangler at gøre en kæmpeindsats for at informere mange tusinde unge danskere om de reelt skattepligtige indtjeninger, de kan have i den digitale verden, hvor de handler digitale skins som en del af det, de formentlig blot ser som deres hobby. Overordnet efterlyser vores gæst, at skattemyndighederne tager aktivt stilling til den virtuelle verden. Samme emne, gråzoner og kriminalitet i forbindelse med gaming-verdenen finder du en række artikler om hos K-NEWS via dette link: www.k-news.dk/artikle

Advarsel: Denne episode af Magtens Tredeling er en speciel en af slagsen, som kan være rimelig svær at følge med i såfremt du ikke arbejder professionelt med forvaltning eller andet juridisk arbejde i relation til vandmiljø. Episoden er en gengivelse – stort set uredigeret – af et oplæg på årets forvaltningsretskonference om vandrammedirektivet, som professor Peter Pagh leverede. Og lige så relevant og nærværende ønsket om rent vand er, lige så kompliceret snak er det, når man går i niche-mode med den juridiske del. Peter Paghs oplæg var programsat med titlen "Vandrammedirektivet et legislativt babelstårn". Undervejs kalder han det for et monster, der på lutter gode intentioner er vokset for stort og teknokratisk; han kommer han med enkelte letforståelige konkrete eksempler på omsonste situationer; og med blikket rettet mod den seneste sag herhjemme, hvor Cheminova har udledt for meget gift i havet, konkluderer han, at myndighedernes tilladelse kan være i overensstemmelse med loven. Gæst: Peter Pagh, profe

Vi har inviteret præsidenten for Højesteret Jens Peter Christensen i vores podcaststudie. Kaffen var god og humøret ligeså og Jens Peter Christensens anekdotiske gennemgang af Grundlovens nedslagspunkter og Grundlovens betydning anno 2024 er både præcise, højstemte og holdningsklare. Det handler om grundlæggende rettigheder. Demokrati. Retsstat. Men det handler også om en lov, der er utrolig svær at ændre, og som har en ordlyd, der i dag kan virke forvirrende. Vi fejrer i dag Grundlovens 175 års fødselsdag. Gæst: Jens Peter Christensen, præsident for Højesteret Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

Anklageren hos ICC har anmodet om at der udstedes arrestordrer mod ledere, der er vestlige allierede og terror-ledere samtidig - uset hidtil i den internationale domstols historie er det, at to parter i krig på den måde anklages parallelt. Og det er en fejlbeslutning i vores gæsts øjne. . Men hvad betyder sådan en anmodning? Hvorfor kommer den nu? Hvad betyder det for Palæstina, der målrettet gennem 15 år har arbejdet på optagelse i ICC-klubben. Det faktum, at tre Hamas-ledere anklages for forbrydelser mindst lige så slemme som dem, Netanyahu og Galant anklages for, og hvad det betyder for Hamas og Palæstina, er så godt som ikke diskuteret herhjemme. Og det undrer gæsten i Magtens Tredeling. For det er også interessant. Gæst: Martin Mennecke, lektor i folkeret på SDU med ekspertise i krigsforbrydelser og med en fortid som fellow ved ICC. Vært: Dan Poulsen Magens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres af Karnov Group

Der mangler en rød tråd i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser. I hvertfald når det kommer til udvisningssager. Sådan lyder det fra Nina Holst Christensen, da hun til ved fagligt oplæg på Aarhus Universitet 7. maj udlagde sit syn på de igangværende danske sager ved EMD. Det gav anledning til et interview med Nina Holst om EMD's praksis, EMD's berettigelse anno 2024 og ikke mindst Danmarks evne til at anlægge sager ved EMD. Gæst: Nina Holst Christensen, kommiteret ved Justitsministeriet Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Magtens Tredeling produceres K-NEWS.dk, en del af Karnov Group

Folketingets Ombudsmand er blevet kritiseret for at være for usynlig i de seneste års største problematiske forvaltningssager, som for eksempel den om forsvundne sms’er i minkforløbet og balladerne om efterretningstjenesterne. Afsender af kritikken er professor på Syddansk Universitet Frederik Waage. Men kritikeren får selv hård kritik. Og det er sjældent skarpe vendinger, Waage får med på vejen fra professor på Københavns Universitet Rasmus Grønved Nielsen. Waage vildleder offentligheden og undergraver på et åbenlyst fejlagtigt grundlag tilliden til Folketingets Ombudsmand, lyder kritikken den anden vej. Gæster: Rasmus Grønved Nielsen og Frederik Waage, dr.jur. fra henholdsvis Københavns Universitet og fra Syddansk Universitet. Vært: Dan Poulsen. Magtens Tredeling publiceres af Karnov Groups juridiske medie K-NEWS.

Ventetiderne ved de danske domstole er lange, og det har konsekvenser for kriminaliteten i samfundet. Ifølge et forskningsprojekt, der blev lavet tilbage i 2023, skaber fire måneder længere ventetid 5% mere kriminalitet over fem år. Men det er ikke fordi der nødvendigvis kommer flere kriminelle til. De, der er kriminelle, bliver bare endnu mere kriminelle, når de skal vente længere tid på at få deres dom. Hvorfor det er sådan, kan du få forklaringen på i denne uges afsnit af Magtens Tredeling. Og her kan du også høre om, hvad dagens gæst Lars Højsgaard Andersen, der står bag forskningen, mener om nogle af Rørdam-udvalgets forslag til forkortelse af ventetider ved domstolene, set i det lys. Gæst: Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor samt chef for forskning i marginaliserede grupper hos Rockwool-fonden og ph. d. i kriminologi. Vært: Cecilie Uhre Magtens Tredeling publiceres af Karnov Groups juridiske medie K-NEWS. Læs mere på k-news.dk

For nylig har chef ved Forsvarsakademiet Iben Yde for første gang set videomateriale af soldater på landjorden, filmet af den drone, der lige har kastet granater mod dem og efter detonering bliver hængende og filmer videre og via sit kamera kan vurdere, om der er flere kombattanter på jorden, der skal bekriges. Det er virkeligheden i 2024. Men hvad byder Folkeretten på af regler, når nye højelektroniske, i yderste variant 100% autonome, våben er en del af krig? Hvilke spørgsmål og dilemmaer følger med, når droner flyver over slagsmarken i Ukraine eller i et tæt befolket Gaza? Kan droner genkende fjender ud fra deres ansigter og er 20 sekunder lang eller kort tid når en mulig dødelig beslutning skal træffes i krig af AI eller mennesker? Gæst: Iben Yde, jurist og chef for Center for Operativ Folkeret ved Institut for Militær Teknologi, Forsvarsakademiet. Vært: Dan Poulsen. Magtens Tredeling publiceres af Karnov Groups juridiske medie K-NEWS. Læs mere på k-news.dk

På 30 minutter får du status på folkedrabsanklagen fra Sydafrika mod Israel, og vi forklarer, hvorfor en anklage plantet af Nicaragua mod Tyskland er ”sindssygt interessant” netop nu. Ikke mindst for Danmark. Professoren med speciale i international ret, der blev sat i spidsen for InterMil-projektet og som siden 2018 har leveret ”praksisnær juridisk forskning” og ”forskningsbaseret myndighedsbetjening” inden for militære studier, konstaterer knastørt: ”Verden har udviklet sig, og det har de folkeretlige udfordringer også”. Gæst: Professor Astrid Kjeldgaard-Petersen, professor juridisk fakultet på Københavns Universitet. Vært: Dan Poulsen. Magtens Tredeling publiceres af Karnov Groups juridiske medie K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet. Se mere på k-news.dk. Rettelse: I den først oploadede version af denne episode blev der indenfor de første minutter sagt et forkert episodenummer. Dette skyldtes en redaktionel omrokering i rækkefølgen af vores podcast. Fejlen er rettet, så der i den nu oploadede version b

En historisk milepæl for borgers fundamentale rettigheder. Sådan lød det blandt andet fra direktøren fra det norske menneskerettighedsinstitut Adele Matheson Mestad ovenpå den afgørelse, som faldt d. 9. april ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her fik en schweizisk forening, der repræsenterede en gruppe pensionister, medhold i, at den schweiziske regering ikke havde gjort nok for at sikre deres liv og hverdag mod klimaforandringer. Afgørelsen er blevet diskuteret vidt og bredt - for hvilken betydning kan sagen få for resten af de europæiske lande? Og hvilken betydning kan det få for Paris-aftalen og dens reelle retlige virkning? Gæst: Sune Fugleholm, advokat og partner hos Advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten. Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

I dagens Danmark er børn kommet mere i fokus, vi har en selvproklameret børnenes statsminister, og i januar trådte Barnets Lov i kraft. Børn har fået en stemme i retsligt regi, men når vi giver dem den stemme, er det ifølge børnepsykolog og børnesagkyndig Birgitte Ørnstrup, også vigtigt, at vi har fagligheden omkring børn på plads. For uden den børnesagkyndiges faglighed risikerer vi, at de love, der er blevet lavet med børnenes bedste i sigte, kan have den modsatte effekt. Birgitte Ørnstrup fortæller i denne episode af Magtens Tredeling, hvordan en børnesagkyndig arbejder med samtaler med børn, hvorfor det er vigtigt at huske, at samtalen med et barn skal være anderledes end samtalen med en voksen, og hvad konsekvenserne kan være, hvis vi ikke bliver ved med at vægte den børnesagkyndiges faglighed i retsligt regi højt. “Det her er et komplekst emne, så vi må være åbne overfor, at vi kan forstå, men også misforstå børn, og derfor er det så vigtigt, at vi kan gå hånd i hånd – dommere, advokater og børn

Hvor meget skal den fuldmægtige egentlig have været i retten for at blive advokat? Svaret på det spørgsmål er blot blevet mere grumset, efter en advokatfuldmægtig i slutningen af 2023 fik afslag på beskikkelse som advokat af Civilstyrelsen. Årsagen var, at den fuldmægtige som ansat hos en erhvervsvirksomhed, ikke havde opfyldt retsplejelovens krav om kendskab til retssagsbehandling. Det har nu afstedkommet en konflikt på ord. Hos Djøf Advokat mener man nemlig, at Civilstyrelsens afgørelse er et vink med en vognstang til landets fuldmægtige og de opfordrer alle advokatfuldmægtige og principaler til at lægge en plan, så kravet opfyldes. Hos Danske Advokater lyder det modsat, at afgørelsen ikke er en skærpelse, men derimod blot en stadfæstelse af og i overensstemmelse med allerede gældende regler. Så – står vi med en reel skærpelse af reglerne og bør landets advokatfuldmægtige være bekymrede for deres muligheder for beskikkelse? Eller er det Civilstyrelsens afgørelse blot en storm i et glas vand? Medvirkende

Børn bliver holdt udenfor i den danske digitale velfærdsstat. Det gør det sværere for dem at søge om og få tilkendt ydelser, i forbindelse med problemer med forældre eller værge. Og det har konsekvenser for børn, der måske er stukket af hjemmefra på grund af vold eller misbrug og altså lever på gaden. Eller børn, der bor ved andre end deres forældre eller primære værge. Martine Stagelund Hvidt, der er ph.d. og post. doc. hos forskningscenteret WELMA, center for Legal studies in Welfare and Market, der er en del af det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, har skrevet en artikel til Karnov Groups Tidsskrift for Familie- og Arveret om netop det. Den har hun døbt: Undereksponering af børn og unges rettigheder i digital forvaltning - med fokus på ydelser til børn og digitalt udenforskab. Og det er den artikel, Magtens Tredeling afsnit 172 tager udgangspunkt i. Gæst: Martine Stagelund Hvidt Vært: Cecilie Uhre Magtens Tredeling publiceres af Karnov Groups juridiske medie K-NEWS.

Et hurtigt blik ned over LinkedIn-feedet i kølvandet på Vestre Landsrets afgørelse i Danmarks første store greenwashingsag kunne efterlade én med indtrykket af, at begge parter i sagen har vundet. Og det på trods af, at landsretten delte i porten og gav medhold i én påstand til hver part. Men hvem er den egentlige vinder i sagen, hvor Danish Crown var stævnet af to NGO'er for brud på markedsføringsloven? Hvordan kan begge parter påberåbe sig sejren? Og har afgørelsen reelt betydning for, hvordan danske virksomheder i fremtiden kan benytte sig af grøn markedsføring? Det spørger vi to af de advokater, der har stået på hver sin side af sagen, om i denne uges udgave af Magtens Tredeling. Gæster: Ole Spiermann, advokat og partner hos Bruun & Hjejle Kurt Helles Bardeleben, advokat og partner hos Sirius Advokater Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

Bodil Begtrup spillede en stor rolle efter anden verdenkrig, hvor hun var med til at sørge for at menneskerettighederne blev for alle og ikke kun for alle mænd. Men udover at hun har sat store aftryk på menneskerettighedskonventionen, spillede hun også en stor rolle for den måde velfærdsstaten blev opbygget på i 40'erne og 50'erne. Historiker og Begtrup-ekspert, Astrid Elkjær tegner i denne episode af Magtens Tredeling et portræt af Bodil Begtrup. En kvinde, der både havde humor viljestyrke og turde sig nej til "ikke-meriterende arbejde". Eksempelvis dengang en professor bad hende lave kaffe og skrive referat til studentermøde, hvor hun deltog som den eneste kvinde. Vært: Cecilie Uhre Gæst: Astrid Elkjær, historiker og lige nu ansat i en projektstilling hos Kvinderådet, hvor hun formidler og undersøger Bodil Begtrups liv og virke.

Polen er efter næsten et årti med massive retsreformer slået tilbage til start, når det kommer til overholdelse af de europæiske retsstatsprincipper. Men en ny liberal regering i landet har varslet nye tider og et opgør med de mange reformer, der presset domstolenes uafhængighed og øget de autokratiske bevægelser i samspillet mellem domstole og politikere. Men hvordan rydder man op og bygger en retsstat på ny? Det er den helt store opgave for landets nye premiereminister Donald Tusk, der har kaldt til kamp mod den tidligere regerings reformer. I denne uges udgave af Magtens Tredeling fortæller vi historien om en polsk retsstat i forfald, og hvad der skal til for at genopbygge det på ny. Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Gæst: Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæiske Studier på KU

I 2017 fik vi en skærpelse af loven, der betyder, at vi straffer tiggere med 14 dages fængsel første gang, de bliver taget med koppen foran sig udenfor supermarkedet. Vi gør det, fordi det i vores lov defineres som utryghedsskabende. 113 personer er dømt her syv år efter, og med domstolenes afgørelser og præmisser kan vi i dag tegne konkrete billeder af, hvornår en tigger er utryghedsskabende. Detaljerne fortæller Pia Justesen om, som jurist og del af den forskningsgruppe på Universitetet i Aalborg, der forsker i ekskluderende design. Og ja, lovgivning er i den grad en del af samfundets design i den sammenhæng. Og hun lægger ikke skjul på, at den foreløbige forskning for hende peger på at der ikke er rimelighed i det store indgreb, en fængsling er. Gæst: Pia Justesen, Aalborg Universitet. Vært: Dan Poulsen. Magtens Tredeling publiceres af Karnov Groups juridiske medie K-NEWS.