Magtens Tredeling

Søren Skibsted er en af de advokater i Danmark, der ved aller mest om cybersikkerhed. Og så er han en af hovedforfatterne på en stor rapport fra det internationale advokatsamfund IBA, der kaster lys over, hvordan man virksomhed skaber en form for best practice når det kommer til cybersikkerhed. I denne uge udgave af Magtens Tredeling spørger vi, hvor stort et problem, cyberangreb reelt er. Men også hvem der har ansvaret og ikke mindst, hvor advokaterne passer ind, når det kommer til cybersikkerhed. Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Gæst: Søren Skibsted

Verdenserklæringen om menneskerettigheder fylder 75 år til december. Og for Jesper Lindholm, der til dagligt er lektor og ph.d. med speciale i menneskerettigheder og folkeret, så er der al mulig grund til at fejre det skarpe hjørne. For erklæringen er i dag, som for 75 år siden, grundlaget for alle de nedskrevne rettigheder, som vi hver især nyder godt af. Jesper Lindholm er vært på en stor konference, der fejrer og hædrer erklæringen i Aalborg Kongrescenter til december, og derfor har vi inviteret ham studiet for at blive lidt klogere på, hvorfor erklæringen fortsat er så vigtig at værne om.

Retssagen mod Mia Skadhauge Stevn har for alvor pustet nyt liv i journalistens rolle ved formidling af opsigtsvækkende straffesager. For hvad er det for en forhandling, som journalisten foretager, når han/hun skal formidle bizarre drabsdetaljer til offentligheden fra retslokalet? Med i studiet er ph.d.-studerende og adjunkt Maria Bendiz Witchen, der er i gang med sin afhandling om netop det - journalistens etiske overvejelser i dækningen af straffesager.

Thomas Rørdam har været manden for bordenden i det udvalg, der har skulle arbejde for en ny flerårsaftale for domstolene. I folkemunde Rørdam-udvalget. Og selvom udvalgsarbejdet har mødt kritik fra flere deltagere i udvalget, så er Thomas Rørdam af en anden overbevisning, at der stort set ingen uenighed været om de endelige tiltag i rapporten til politikerne.

Efter ni måneder som konstitueret landsdommer udpeger juraprofessor Frederik Waage en problematisk kultur i Østre Landsret, en mangelfuld tilgang til, hvordan de konstituerede behandles og dermed uddannes, og han ser et behov for, at landsrettens måde at uddanne på vurderes af folk udefra. Det har været et kæmpe privilegie at få lov til at være konstitueret landsdommer, men det, der ”burde være en fest”, var samlet set et ”træls” forløb forklarer han i den nyeste episode af K-NEWS' podcast Magtens Tredeling.

Der skal helt andre boller på suppen, hvis arbejdsgiverne også skal gøre sig attraktive for fremtidens unge medarbejdere. Sådan lyder det fra sekretariatsleder hos ungdomsorganisationen SAGA Naima Yassin. Hun mener, at arbejdsgiverne svigter, når de ikke evner at tilgå de unges verden nysgerrigt, ligesom der mangler et større tillidsrum til at de unge medarbejderes stemme bliver hørt. I debat med formand for Djøf Advokat Rasmus Thingholm diskuterer de, hvad fremtidens arbejdsgiver skal kunne for at tiltrække morgendagens talenter. Og ikke mindst for at sikre, at de unge medarbejdere lander godt på et arbejdsmarked, der er bygget af andre kræfter, end de kender og kommer fra.

Direktør for tænketanken Justitia Jacob Mchangama er aktuel med en ny bog, der netop er blevet oversat til dansk. Her gennemgår han den historiske udvikling, der har præget de internationale samfunds opfattelse af ytringsfrihed. Fra Sokrates til sociale medier gennemgår han historiens vigtigste nedslagspunkter, og agitere til slut for, hvorfor netop ytringsfriheden er den vigtigste af alle rettigheder.

Et ansættelsesstop hos de danske domstole har ført til, at de danske retter mangler erfarne dommerfuldmægtige. Problemet uddybes af præsidenten ved Retten i Aarhus mens dommerforeningens formand Mikael Sjöberg og Nina Palesa Bonde debatterer komplikationer og løsninger. For hvad har manglen på dommere og erfaring af konsekvenser og hvad kan der gøres ved det? Den diskussion er omdrejningspunktet for syvende og sidste episode podcastserien ’Revner i retsstaten’. Episoden er produceret i samarbejde med Beam Audio Agency

For at sikre et trygt samfund er det afgørende, at de dømte resocialiseres. Formålet er, at de ikke skal begå kriminalitet, når de kommer ud i samfundet igen. Men hvordan går det med den del i retssystem, der er presset på flere fronter, og hvor politikere går i rødt over, at indsatte har adgang til bad og toilet i cellen. Gør vi nok for at sikre resocialisering af dømte borgere og sikring af vores samfund ad den vej? Det diskuterer en forsvarsadvokat og en sociolog i sjette episode af ’Revner i retsstaten’. Medvirkende: Forsvarsadvokat Erbil Kaya og kriminolog Linda Kjær Minke Serien er produceret i samarbejde med Beam Audio Agency

Et 22-år gammelt vederlag til lægdommere og sagkyndige dommere på 1.100 kroner afholder især unge mennesker fra at melde sig til den samfundstjeneste, der helst skal afspejle den brede befolkning. Det mener jurist og boligdommer gennem mere end 25 år. At få det til at fungere bedre, opnåes dog ikke så simpelt som blot at love flere penge. Det påpeger de to forsvarsadvokater, der diskuterer problemet i femte afsnit af podcasten 'Revner i retsstaten’. Medvirkende: Forsvarsadvokat Snorre Kehler og forsvarsadvokat Bjørn Elmqvist, case er Morten Østrup Møller. Afsnittet er produceret i samarbejde med Beam Audio Agency

Advokater, politikere og indsatte har alle påpeget de utidssvarende, misligholdte og overfyldte arresthuse, som varetægtsfængslede lider under. Reelt er der dårligere vilkår for folk, der venter på at få deres sag for retten, end dem der er dømt, lyder det fra en seniorforsker. Ventetiderne ved de danske domstole har forskelligrettede konsekvenser. En af de – for en retsstat – nok mest absurde er, at borgere, der er uskyldige til det modsatte er bevist, behandles, som det i dag er tilfældet. Det er fokus i fjerde episode af podcastserien ’Revner i retsstaten’. Medvirkende: Peter Vedel Kessing, seniorkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder, og Peter Scharff Schmidt, professor ved Oslo Universitet Serien er produceret af Beam Audio Agency

Sagsbehandlingstiden ved de civile sager vokser og vokser. Samtidig vælger virksomheder at se bort fra domstolene, sådan som de frarådes det af deres erhvervsorganisation. Forholdende krænker retssikkerheden, lyder det fra erhvervslivet. Har vi i Danmark i vores jagt på at lette presset på domstolene negligeret virksomhedernes ret til at få prøvet deres ret? Det bliver diskuteret i seneste afsnit af ’Revner i retsstaten’. Medvirkende: Kim Haggren, vicedirektør hos DI, og Betina Schiønning, chefkonsulent hos Dansk Erhverv Denne serie er produceret i samarbejde med Beam Audio Agency.

Shownotes kommer mandag

Skal flere straffesager behandles, selvom tiltalte ikke er til stede? Og skal der gives færre appeltilladelser? Der er mange spørgsmål og endnu flere bud på, hvad der er det rigtige at gøre for at nedbringe de alt for lange ventetider ved de danske domstole. Mens vi venter på Rørdam-udvalgets endelige konklusioner, diskuterer en retsordfører og en generalsekretær, hvad der kan gøres. Det gør de i første episode af vores nye podcastserie om revnerne i retsstaten. Medvirkende: Retsordfører for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg og generalsekretær hos Advokatsamfundet Andrew Hjuler Crichton Podcasten er produceret i samarbejde med Beam Audio Agency.

I K-NEWSs spæde start I 2017 var der ét buzzword, der var på alles læber – legaltech. Hovedparten af landets største advokathuse tog straks legaltech til sig og flere etablerede endda specifikke afdelinger, der kun skulle rådgive og arbejde med det her område. Men så kom corona. Og hypen lagde sig igen. Så hvad nu? Var legaltech en døgnflue? Var legaltech slet ikke så techy, som det lød? Eller gemmer fænomenet fortsat på potentialer, som vi i Danmark bare ikke har evnet at tage til os endnu? Medvirkende: Christian Hjortshøj, founder af Juristic, og Jens Bang Liebst, partner og co-founder af Aumento og stifter af Copenhagen Legal Tech

Tiden er inde til at nedlægge pressenævnet. Sådan lød det i en kommentar fra journalist Niels Frid tilbage i januar, hvor han kritiserer Pressenævnet for både at være fodslæbende, ineffektive og for ikke at have mandat til reelt at sanktionere de medier, der overtræder loven. Og heri ligger kernen i dagens debat – for kan det være rigtigt, at danske medier blot kan se frem til en næse eller en påtale fra Pressenævnet, hvis de f.eks. krænker privatlivets fred, udsender ukorrekte oplysninger og blæser højt på interviewpersoners samtykke? Medvirkende: Advokat og tidl. Forskningschef på Danmarks medie og Journalisthøjskole Vibeke Borberg. Og Mads Brandstrup, adm. Direktør i Danske Medier

Hvem bestemmer hvad, hvordan er de organiseret, findes der en formand hos Advokatsamfundet, og hvad er snitfladerne mellem råd og samfund? Forvirringen omkring hvad Advokatsamfundet egentlig er for en størrelse kan virke stor, når tilsynsmyndigheden citeres i landets store medier, hvor de både citeres som brancheorganisation og ofte med forkerte kasketter på. I denne episode sorterer vi ud i forvirringen og beder Advokatsamfundet og Advokatrådet om selv at forklare, hvor snitfladerne egentlig ligger mellem de forskellige enheder under advokaternes tilsynsmyndighed. Medvirkende: Nikolaj Linneballe, Martin Lavesen og Andrew Hjuler Crichton

GDPR var blot den første i en lang række af kommende forordninger, der i større eller mindre grad vil få stor betydning for, hvordan europæerne forholder sig til teknologi. Det gælder både når det kommer til presset fra Kina og USA, men særligt også i forhold til, hvordan kontinentet skaber regulatoriske rammer, der både beskytter individet og fremmer konkurrenceevnen.

Vi er slet ikke færdige med at tale om arbejdsmiljø og trivsel i advokatbranchen, lyder det fra Djøf Advokat, der sparker 2023 i gang med at sætte fokus på alle de ting, som advokaterne ikke tør tale om - trivsel, stress, mental sygdom og ønskerne til et andet arbejdsliv. Medvirkende: Rasmus Thingholm, formand for Djøf Advokat

Forbrugernes ret til erstatning har fyldt en del i de fem år, Anders Schäfer arbejdede med sin nye bog, der også – næsten - har gjort ham til dr.jur. Ifølge ham har vi i Danmark en del forbedringsmuligheder, når det handler om retsudviklingen. Og desværre ser han ikke nogen stor effekt af det lovforslag, der blev fremlagt på området kort inden valget blev udskrevet. I vores seneste podcast fortæller han, hvad han ser som en af de store mangler og konkrete forslag til forbedringer. Blandt andet skal der i højere grad føres sager på vegne af alle forbrugere på et område, uden at hver enkelt forbruger har meldt sig som sagsøger – via såkaldt frameldingsmodel.Medvirkende: Anders Schäfer, dr. jur. og advokat ved Schäfer Advokatfirma