Vov at Vide

Nogle materialer får lys til at skifte bølgelængde, og den proces bruges i alt muligt fra tv-skærme til medicinske behandlinger. Danske forskere er nogen af de førende i verden inden for fluorescens og er i gang med at udforske fænomenets uopdagede potentiale.  Fluorescerende stoffer opsluger noget af energien, når de bliver belyst, og sender derfor lys retur med en lavere bølgelængde. Det er en egenskab, som videnskaben har kendt til i 200 år, men professor i kemi, Bo Wegge Laursen fra Københavns Universitet, arbejder med at skubbe grænserne for, hvad stofferne kan bruges til. Hans forskning har blandt andet ført til udviklingen af fluorescerende farvestoffer, der tegner til at kunne blive en nyttig hjælper under visse kræftoperationer. Men der er også andre muligheder og nogen af dem afsøger han ved nu at forske i fluorescerende nanopartikler, der kan åbne nye døre inden for både medicin og teknologi. Vejen fra laboratoriet til praksis er lang – men perspektiverne er enorme. Medvirkende: Bo Wegge Laurse

Organiske og oxide solceller er meget mere fleksible end de traditionelle silicium-solcelleplader, men også mere sårbare. På SDU i Sønderborg bliver der forsket i de nye typer solceller, og lykkes det forskerne at stabilisere og effektivisere dem, kan de revolutionere vores energifremtid. Selvom organiske og oxide solceller er blevet meget bedre i de seneste år, skal der lidt mere udvikling til, før de kan udfordre silicium solceller som danskernes foretrukne. Antallet af private solcelleanlæg på hustagene er vokset kraftig, siden Rusland angreb Ukraine, men et forskerteam fra SDU håber at kunne være med til en markant ændring af markedet, så solcellerne kan placeres en række steder, der ellers ikke har været mulige. Medvirkende: Morten Madsen, professor ved Syddansk Universitet og Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og museumsinspektør, Science Museerne Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Tusindvis af danskere med handicap vil gerne bidrage på arbejdsmarkedet, men de møder ofte en usynlig barriere: arbejdsgivernes skepsis. Et dansk forskningsprojekt viser, at ansøgere med handicap skal sende dobbelt så mange jobansøgninger for at få en samtale. Personer med handicap er en uudnyttet ressource på arbejdsmarkedet, men mange møder modstand allerede ved ansøgningsfasen. Det har en forskerduo fra Aalborg Universitet undersøgt i et forskningsprojekt om handicap og beskæftigelse. Ved at sende fiktive jobansøgninger dokumenterede de, at ansøgere med handicap væsentligt sjældnere bliver indkaldt til jobsamtale end deres konkurrenter uden handicap. En mulig forklaring er arbejdsgivernes berøringsangst og usikkerhed overfor, hvad det indebærer at ansætte en medarbejder med særlige behov. Medvirkende: Thomas Bredgaard, professor i arbejdsmarkedspolitik, Aalborg Universitet, Cecilie Krogh, adjunkt, Aalborg Universitet og Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer Vært og tilrettelægger: Kas

Danske forskere studerer tidligere tiders pandemier for at lede efter mønstre, der forklarer deres udvikling. Både Den Spanske Syge, mæslinger og Covid-19 er i fokus og kan ruste os til næste gang, en ubehagelig og smitsom infektionssygdom ruller ind over os. Vi bliver stadig klogere på pandemier og måske særligt i Danmark, hvor der før corona ikke blev forsket ret meget i den retning.  Lone Simonsen og Viggo Andreasen var i 2020-2022 blandt landets mest citerede eksperter, og deres arbejde under corona har været medvirkende til, at der i dag findes et grundforskningscenter med fokus på pandemier.  Der søger de blandt andet viden om, hvordan pandemier opstår, og hvilke konsekvenser de har. For at blive klogere på dem kigger forskerne blandt på mere end 100 år gamle sygdomsudbrud. Samtidig har nye generationer af forskere kastet sig over at videreføre og udvide arbejdet med epidemiologi i Danmark. Medvirkende: Lone Simonsen, professor og centerleder, PandemiX Center og Roskilde Universitetscenter Viggo

Figenplanter og figenhvepse er uløseligt forbundet i en perfekt symbiose. Danske forskere har kortlagt de to slægters stamtræ og dermed skaffet ny viden om, hvordan det unikke samspil har skabt en succeshistorie. Ved hjælp af nye DNA-tekniker har danske forskere fundet ud af en masse om de to skabningers enestående sameksistens, og hvordan den har udviklet sig gennem millioner af år.  Det perfekte partnerskab bliver snart en vigtig del af en kommende udvidelse af Statens Naturhistoriske Museum, hvor biodiversitet og sameksistens skal formidles til et bredt publikum. Men allerede nu kan du blive klogere på det i dette afsnit af Vov at vide. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Nina Rønsted, direktør for Statens Naturhistoriske Museum og Sam Bruun-Lund, ph.d. og forskningsformidler, Statens Naturhistoriske Museum. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.

Nogle familier har medlemmer, der bliver markant ældre end gennemsnittet af danskerne, men skyldes det gener, vaner eller måske bare held?  Hvorfor bliver nogle familier ældre end andre? Kaare Christensen, professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, har i over 25 år forsket i, hvad der kendetegner dem, der lever længst. Ved at studere familier med mange ældre medlemmer forsøger forskerne at afdække, om det er gener eller livsstil, der giver dem fordele. I podcasten kan du også møde en af dem, der trækker godt op i aldersgennemsnittet; 104-årige Grethe Sørensen, der peger på kærlighed og fysisk aktivitet som nøgler til hendes lange liv.  Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Kaare Christensen, professor ved Syddansk Universitet og leder af Dansk Center for Aldringsforskning og Grethe Sørensen, 104-årig fra Odense. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.

Litteraturens kraft strækker sig langt ud over en bogs sider. Forsker Jessica Ortner undersøger, hvordan erindringslitteratur kan forme og styrke kollektive erindringer om historiske begivenheder som for eksempel blodige krige. Kan litteraturen hjælpe os med at huske rædslerne fra krigen i Bosnien, selvom den føles langt væk i tid og sted? Det spørgsmål har Jessica Ortner fra Syddansk Universitet undersøgt i et forskningsprojekt om erindringslitteratur. Fokusgrupper i Danmark, Bosnien og andre europæiske lande læste bøger som ”Hvordan soldaten reparerer grammofonen” af tysk-bosniske Saša Stanišić og ”Ukulele jam” af dansk-bosniske Alen Mešković. Spørgsmålene til fokusgrupperne var bl.a., om de blev ramt følelsesmæssigt af indholdet, og hvad det gjorde ved deres erindring om krigen i Bosnien. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Jessica Ortner, lektor ved Institut for Kultur og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet og Alen Mešković, forfatter. Vært og til

Mange danskere drømmer om at få børn, men alder kan være en afgørende faktor for, om drømmen bliver til virkelighed. På Rigshospitalets fertilitetsrådgivning hjælper eksperter tusindvis af par, der kæmper med aldersrelaterede fertilitetsudfordringer. Hvert ottende barn kommer til verden efter fertilitetsbehandling, og der er enormt behov for rådgivning om mulighederne for at få hjælp. Rigshospitalets rådgivning har hjulpet par siden 2011, og alder er en faktor, som rådgiverne er nødt til at fortælle mange af de håbefulde besøgende om. Det er noget af det, du kan høre mere om i dette podcastafsnit, der er det tredje ud af tre i en serie om fertilitetsproblemer og -løsninger. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.  Medvirkende: Anja Pinborg, professor i reproduktionsmedicin på Rigshospitalet og Københavns Universitet. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Producer: Andrew Davidson

Mange par har svært ved at få børn ved egen hjælp, men måske kan specielle RNA-stykker fortælle, om der er knas med mændenes sædproduktion. Et aktuelt forskningsprojekt har kig på molekylerne i blodbanen. En interessant opdagelse af små stykker RNA i blodet kan måske være et skridt på vejen ud af den fertilitetskrise, der har ramt os. Forskerne ser på, hvad molekylerne siger om sundhedstilstanden i mænds testikler, og de har blandt andet fundet ud af, at de små forbindelser kan være en god indikator for en alvorlig sygdom.  Podcastserien om fertilitetsproblemer og mulige løsninger på fertilitetskrisen er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Dette er det andet af tre afsnit. Medvirkende: Kristian Almstrup, seniorforsker ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Producer: Andrew Davidson

Verden er i en fertilitetskrise, og også i Danmark har mange par problemer med at få børn. Forhåbentligt kan videnskaben finde forklaringer og løsninger, og en vej at gå er at se på, hvad fostre bliver udsat for før fødslen. Hvad din mor gjorde, mens du lå i hendes mave, kan have stor betydning for din fertilitet som voksen. Det viser dansk forskning, som du kan blive klogere på i dette podcastafsnit. Med data fra et stort antal danskere har forskerne pejlet sig ind på en række faktorer, der kan have indflydelse på mænds sædkvalitet, og den viden kan måske brugs til at hjælpe de mange par, der kæmper med barnløshed. Afsnittet er det første i en serie på tre afsnit med fokus på den forskning, der sigter på at begrænse fertilitetsproblemerne. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.  Medvirkende: Cecilia Høst Ramlau-Hansen, professor i epidemiologi ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Producer: Andrew Davidson

Allerede fra undfangelsen bliver vi udsat for PFAS, og det er til stor bekymring, fordi evighedskemikalierne mistænkes for at forringe vores sundhed på en række områder. Stofferne nedbrydes kolossalt langsomt, så der skal menneskeskabte metoder til, hvis vi skal undgå dem. Måske er forskere på Aalborg på sporet af en del af løsningen.   Der skal nye ideer til, hvis vi skal slippe for konstant at blive udsat for PFAS. En af ideerne er en ny type membraner, der kan si de uønskede stoffer fra spildevand, men kan membranerne udvikles til en skala, hvor de rent faktisk kan bruges på for eksempel spildevandsanlæg? Det er det, som et nyt forskningsprojekt handler om, og det er i fokus i dette tredje af tre afsnit i en podcastserie om PFAS.   Podcastserien om PFAS er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Dette er det tredje af tre afsnit. Medvirkende: Mads Koustrup Jørgensen, lektor på Aalborg Universitets Institut for Kemi & Biovidenskab. Vært: Kasper Friis Producer og tilrettelægger: A

Evighedskemikalierne mistænkes for at have en negativ indvirkning på vores sundhed, men den helt konkrete forbindelse er ikke endeligt påvist. Et dansk forskningsprojekt er gået på jagt efter en sådan årsagssammenhæng og vil samtidig pejle sig ind på, hvor meget PFAS vi kan tåle at blive udsat for, før det påvirker vores sundhed.   PFAS er – formentligt - en trussel mod både vores genetik og forskellige aspekter af vores sundhed, men hvornår får vi for meget PFAS, og hvilken risiko løber vi, når det sker? Det undersøger danske forskere lige nu, og det er et af tre forskningsprojekter med fokus på PFAS, som vi beskriver i en podcastserie på tre afsnit.    Podcastserien om PFAS er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Dette er det andet af tre afsnit. Medvirkende: Sandra Søgaard Tøttenborg, miljømedicinsk forskningsleder på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.  Vært: Kasper Friis Producer og tilrettelægger: Andrew Davidson

Stofferne i PFAS-familien bliver kaldt evighedskemikalier, for det tager enormt lang tid for dem at blive nedbrudt. De er nemlig helt uinteressante for bakterier som energikilde. Men måske kan nogen af dem alligevel lokkes til at hjælpe os med nedbrydningen af de ubehagelige stoffer.    I en podcastserie på tre afsnit fokuserer vi på aktuelle forskningsprojekter, der forsøger at skaffe ny viden om PFAS. Evighedskemikalierne har været et varmt emne de seneste år, efter at en gruppe borgere i Korsør viste sig at have store mængder i kroppen på grund af PFAS-holdigt kød. I dette første af de tre afsnit handler det om genetik og årsagen til, at PFAS ikke har naturlige fjender blandt bakterierne. Podcastserien om PFAS er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Dette er det første af tre afsnit. Medvirkende: Tue Kjærgaard Nielsen, adjunkt ved Institut for Plante og miljøvidenskab på Københavns Universitet. Vært: Kasper Friis Producer og tilrettelægger: Andrew Davidson

Det går helt galt i cellerne, når folk rammes af den frygtede sygdom ALS. Men hvad er det, der går galt og hvorfor? Det er et mysterium, som danske molekylærbiologer forsøger at opklare ved at undersøge en relativt nyopdaget type af RNA. Og hvis de kan finde de to første svar, kan de måske også klare et spørgsmål mere; hvordan forhindrer man ALS?  I celler findes der cirkulære RNA-strenge, og i mange år troede man, at de var unyttige og måske en slags fejl i cellen. Men for ti år siden beskrev et århusiansk forskerteam, hvordan en af dem virker, og samtidig fandt nogen af deres kolleger ud af, at der findes tusindvis af forskellige cirkulære RNA’er. Betydningen af disse opdagelser er der endnu ikke klarhed over, men det arbejdes der videre på i Aarhus, og forskerne håber, at det i fremtiden kan blive til viden, der kan bruges til sygdomsbehandling. Det kan du høre mere om i dette podcastafsnit. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Christian Krou

Chimpanser og mennesker ligner på mange måder hinanden, men på celleniveau er der forskelle, der er usynlige for øjet. Et dansk forskningsprojekt forsøger at afklare om en af disse små forskelle, er forklaringen på, at vores hjerner udvikler sig forskelligt end vores abe-fætres.  På ydersiden af celler sidder sukker-proteinet sialinsyre, og det har stor betydning for, hvordan celler spiller sammen med andre celler. Men det præcise omfang af sialinsyrens betydning på for eksempel vores hjerneudvikling, er vi stadig langt fra at vide alt om. Selvom sialinsyren er så lille, at den er mindre end mikroskopisk, kan du alligevel få et indblik i den del af naturens og videnskabens verden i dette podcast-afsnit. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Martin Røssel Larsen, professor i molekylærbiologi, SDU. Vært: Kasper Friis Producer og Tilrettelægger: Andrew Davidson

Der bliver skabt masser af ny teknologi, men det er ikke altid, at afsendernes ideer flugter med modtagernes behov. Mødet mellem udviklere og brugere er omdrejningspunktet for ny dansk forskning, der prøver at gennemskue, om teknologien gør som planlagt, eller om der måske er utilsigtede og usynlige konsekvenser.  Bliver undervisningen bedre, hvis dansklæreren får hjælp af kunstig intelligens til at vurdere elevernes skriveevner? Det er et af de spørgsmål, antropologen Maja Hojer Bruun gerne vil blive klogere på i de kommende år med et nyt stort forskningsprojekt, der handler om brugen af AI og algoritmiske systemer som støtte for fagprofessionelle. Mødet mellem menneske og teknologi har hun også tidligere beskrevet med udgangspunkt i en oversvømmelses-app. Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du kan høre, hvordan de nye teknologier bliver til, og nogle gange er en stor hjælp, og andre gange får en helt anden virkning end forudset.    Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie

Det er ikke nemt at være ung i landområderne. Der kan være langt til uddannelse og job, og en del af de unge, der bliver boende i hjemstavnen, har også andre problemer at slås med, viser et forskningsprojekt.    Mange unge flytter til storbyerne i forbindelse med job eller uddannelse, men en del gør det også bare for at få del i det ungdomsliv, der opstår i byen. Tilbage i de tyndt befolkede bliver en mindre gruppe unge boende, og dem har danske forskning sat fokus på. Selvom deres muligheder i forhold til karriere og ungdomsliv er mindre, finder en del af dem til gengæld stor glæde i at være tættere på naturen og familien.   Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du kan blive klogere på, hvorfor denne gruppe af unge ikke følger strømmen mod storbyerne. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Forskningsprofessor Jeanette Østergaard, Rockwoolfonden, og ph.d. i sociologi Eva Mærsk, Uddannelse og Sted.   Vært: Kasper Friis Producer og tilrettelægge

Når du downloader en app, kan det også være en åben invitation til internationale virksomheder, der gerne vil kigge med i, hvad du laver på mobilen. Forskere fra Københavns Universitet er i gang med at undersøge, hvem der kigger med, og hvornår de gør det.  En stor gruppe danskere er blevet nøje fulgt i et helt år for at kortlægge deres mobilbrug, og hvem der kan følge med i, hvad der sker på deres mobil. Kortlægningen kræver en masse data og interviews, og det kan godt lade sig gøre, når forsøgsdeltagerne er velvillige. Det andet med, hvem der følger med i telefonerne, er noget sværere at blive klog på, men hvis du lytter dette podcast-afsnit, kan du finde ud af, hvad forskerne ved om det. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Stine Lomborg, lektor på Københavns Universitet og leder af Center for Tracking and Society, postdoc Eva Otto og adjunkt Signe Sophus Lai, Center for Tracking and Society. Vært: Kasper Friis Producer og tilrettelægger: A

Plastikaffald er et stort problem, men danske forskere er i gang med at lede efter bakterier, der forhåbentligt kan begrænse strømmen af plastik i naturen. Deres søgning foregår blandt andet på lossepladsen. Alene i Danmark producerer vi 3000 tons plastik om dagen, så der er nok at tage fat på, hvis det lykkes et dansk forskningscenter at finde frem til bakterier, der effektivt kan æde sig ind i plastikbjergene. Det er en svær mission, forskerne er på, men de er ret optimistiske. Grunden til det kan du høre i dette podcast-afsnit. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Daniel Otzen, professor og leder af forskningscentret En’Zync på Aarhus Universitet, og  Andreas Møllebjerg, postdoc ved En’Zync. Vært: Kasper Friis Producer og tilrettelægger: Andrew Davidson

Glas er ikke bare det glas, vi drikker af, eller det vindue, vi ser gennem. Glas kan bestå af mange forskellige kombinationer af grundstoffer, og forskere fra Aalborg Universitet er i gang med at se på glassets bittesmå byggesten i håbet om at finde en måde at gøre det mere klimavenligt. Aalborg-forskeren Morten Mattrup Smedskjær og hans kolleger vil gerne lave stærkere glas. Det er nemlig vejen til tyndere glas. Og hvad er det gode ved tyndt, stærkt glas? Det fylder mindre at transportere, kræver mindre energi at producere, og der er flere andre gavnlige perspektiver i det. Det er derfor, at de aalborgensiske forskere er i gang med flere projekter, hvor de ser på glassets molekyler. Det er kompliceret stof, men Morten Mattrup Smedskjær er en glimrende fortæller, og her i podcasten kan du blive klogere på ”Glassets gåder”. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Professor og leder af forskningsgruppen Glass Structure and Mechanics, Morten Mattrup