Vov at Vide

Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om aftensmaden bliver grønnere, når familiens store børn begynder at bekymre sig for global opvarmning. Der findes efterhånden en del viden om, hvad vores madforbrug har af virkninger på planeten - oksekød belaster klimaet mere end kylling, der belaster mere end grøntsager og så videre. Og ofte ved vi bedre, end den måde, vi spiser på. Vi orker bare ikke at gøre det anderledes. Én gruppe lader dog til at være motiverede til at spise færre frikadeller og flere bønner og linser: Teenagerne. Kan de klimabevidste teenagere i familierne måske være dem, der kan bevirke, at der bliver serveret mindre rødt kød til aftensmaden, og dermed være en drivende kraft i omstillingen fra klimabelastende fødevarer til mere bæredygtige kostvaner?  Alice Grønhøj, der er lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, står i spidsen for et igangværende forskningsprojekt, der netop skal undersøge, hvilken effekt de unge har på deres forældres madvaner.  Medvirkend

I 1840’erne fik pigerne deres menstruation, når de var 17 år gamle. I dag får de fleste menstruation, når de er blot 13 år gamle. Det største fald skete frem til 1970 og skyldtes primært, at folk levede sundere og fik bedre og mere optimal ernæring, fortæller professor på Institut for Folkesundhed Cecilia Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet. Men pubertetsalderen falder stadig, og det kan ikke forklares med sundere livsstil. Men måske med det modsatte. Nemlig usund livsstil, fedme og en stigende udbredelse af hormonforstyrrende stoffer i vores miljø. Det tyder Cecilia Ramlau-Hansens forskning på. Lyt med og bliv klogere på, hvad der sætter puberteten i gang.  Hvorfor den proces er meget følsom overfor hormonforstyrrelser allerede i fostertilstanden. Og hvordan noget så almindeligt som hovedpinepiller under graviditeten måske kan påvirke pubertetsalderen for det ufødte barn. Medvirkede: Cecilia Ramlau-Hansen, professor på Aarhus Universitet Andreas Ernst, postdoc på Aarhus Universitet

Et todimensionelt materiale består af bare et enkelt lag af atomer, og det opfører sig helt anderledes end almindelige materialer. I sit sapere aude forskningsprojekt eksperimenterer Søren Ulstrup med forskellige 2D materialer for at forstå, hvad der sker med materialerne og deres egenskaber når de bliver så flade, at det svarer til bare et enkelt atomlag. Ifølge forskerne har 2D materialer kæmpe potentiale til at revolutionere teknologien, fordi det kan lede strøm helt uden tab af energi. Lyt med og bliv klogere på de forunderlige 2D materialer, deres egenskaber og anvendelsemuligheder. Medvirkende: Søren Ulstrup, adjunkt på Aarhus Universitet Kristian Sommer Thygesen, professor på DTU Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch

Lektor Karen Vallgårda har ved hjælp af en række historiske kilder - skilsmissepapirer, anonyme breve til brevkasseredaktører - undersøgt, hvordan synet på vold i familien har udviklet sig i løbet af de sidste 100 år. Lyt med og bliv klogere på, hvordan hemmeligholdelse af vold har udviklet sig siden starten af 1900-tallet og til i dag. Medvirkede: Karen Valgårda, lektor på Københavns Universitet, Mette Marie Yde, vicedirektør Danner Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Indlæsning af Tove Ditlevsens brevkassesvar: Matilde Valsgaard Hansen Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch

Lektor på CBS Christoph Ellersgaard har i sit sapere aude forskningsprojekt kortlagt den danske magtelite og de netværk, de er del af. I denne episode af Vov at Vide taler vi med Christoph Ellersgaard og Stine Bosse om magteliten i Danmark. Stine Bosse er tidligere administrerende direktør hos forsikringsselskabet Tryg. Hun er medlem af en række bestyrelser, og så er hun en del af den danske magtelite. Lyt med og bliv klogere på, hvem magteliten er, hvad de har magt over, hvem der mangler at være repræsenteret i magteliten, og om det er et problem, at der findes denne elite, som udøver magt i det skjulte. Medvirkende: Christop Ellersgaard, lektor CBS Stine Bosse, bestyrelsesformand, foredragsholder Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch

PODCAST: De specialdesignede molekyler kan klippe skiver af kræftcellers overflade ud, så de kan manipuleres til at blive opdaget af immunforsvaret.

Dette er sjette og sidste afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. I denne episode taler vi med Anker Degn Jensen, der fortæller om sit projekt, der skal udvikle processer, hvor gammel plastik kan nedbrydes kemisk og laves tilbage til det, det oprindeligt var: benzin.  Men hvordan i alverden sådan en proces foregår, og hvad plastik egentlig er for en størrelse, får du svar på i denne episode, hvor Anker Degn Jensen også fortæller, hvordan omdannelse af genbrugsplast til ny plastik minder om at lave pølser hos en slagter. Medvirkende: Anker Degn Jensen, Kemiingeniør og professor på DTU Kemiteknik Anders Gedion, fagkonsulent og specialist i plastikaffald hos Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer, DAKOFA  Vært og research: Marie Barse Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

Bakterien har udviklet sig sammen med os gennem evolutionen. For eksempel fandt man den i maven på en 5.300 år gammel mumie fundet i de østrigske Alper.

Dette er femte afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. I denne podcast møder vi Trine Kellberg, der forsker i menneskets nærmeste, og uddøde, slægtning, neandertalerne.  Trine Kellberg har blandt andet gravet efter neandertalere i Spanien, men i sit nye projekt undersøger hun, hvor nordligt nutidsmenneskets forhistoriske slægtning kan have levet - hun skal blandt andet lave udgravninger i Sønderjylland.  Lyt med og hør, hvad vi ved om neandertaleres færden i Europa, og hvad forskning i neandertalere kan lære os om os selv. Medvirkende: Trine Kellberg, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet og Moesgaard Museum  Frido Welker, postdoc på Københavns Universitet  Vært og research: Marie Barse Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

Dette er fjerde afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. Forskning har vist, at spædbarnsdødeligheden er 38 procent lavere blandt børn, som er vaccineret mod tuberkulose ved fødslen, sammenlignet med børn, som får vaccinen senere. I Guinea Bissau hvor Ane Fisker forsker i børnevaccinationer, bliver kun 50 procent vaccineret mod tuberkulose ved fødslen. I denne podcast taler vi om, hvad der skal til for at flere børn i ulande får vacciner til tiden, og Ane Fisker fortæller, hvordan det foregår, når børn i Guinea Bissau vaccineres i klinikker, der ofte hverken har strøm eller vand.  Medvirkende: Ane Fisker, lektor i epidemiologi på Syddansk Universitet Andreas Hasman, vaccinationsspecialist hos Unicef Vært og research: Marie Barse Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

Dette er tredje afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. I denne podcast møder du Sandra Breum, der forsker i bakterien Helicobacter pylori.  Helicobacter pylori er den eneste bakterie, der kan leve i vores syreholdige mave, og den har tilpasset sig livet i os gennem 100.000 år.  Lyt med og bliv klogere på hvordan forskere fik helicobacter fisket ud af maven på den 5.300 år gamle mumie Ötzi. Hvordan man ved hjælp af helicobacter-DNA kan få indsigt i menneskets demografiske historie. Og hvordan den ældgamle bakterie påvirker vores helbred. Medvirkende:  Sandra Breum, adjunkt på Biologisk Institut på Københavns Universitet Simon Rasmussen, lektor på Københavns Universitet Frank Maixner, Institute for Mummy Studies  Vært og research: Marie Barse Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

Dette er andet afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.  Spænder Grønlands stræben efter at blive en velfærdsstat som den danske ben for at opnå selvstændighed?  Det diskuteres i denne podcast, hvor Ulrik Pram Gad fortæller om sit projekt, der undersøger hvilke lande Grønland sammenligner sig med.  Fordi burde Grønland, der har lige så mange indbyggere som Hvidovre Kommune, hellere trække inspiration fra afrikanske ulande, som også har økonomier, der baseres på få naturressourcer - i Grønlands tilfælde for eksempel fisk - i stedet for at jagte drømmen om at etablere en nordisk velfærdsstat på verdens største ø? Det og meget andet, får du svar på i denne episode af Vov at Vide.  Medvirkende:  Ulrik Pram Gad, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier Mininnguaq Kleist, repræsentationschef i Den Grønlandske Repræsentation i Bruxelles  Vært og research: Marie Barse Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais

Dette er første afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide. Siden 1950’erne har verdenssamfundet forsøgt at mindske fattigdom og global ulighed. Alligevel stiger uligheden både globalt og i de enkelte lande, og det har vist sig svært at finde en effektiv løsning på problemet. Men måske kan vi tage ved lære af historien og genoverveje nogle af de idéer, som store tænkere har haft gennem tiden. Lige netop det undersøger Christian Christiansen, der blandt andet forsker i de to økonomer Gunnar Myrdal og Amartya Sen, der hver især haft stor indflydelse på, hvordan vi forsøger at skabe udvikling i fattige lande i verden. Bliv klogere på global ulighed set fra et historisk perspektiv i denne episode af Vov at Vide. Podcasten er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Christian Christiansen, lektor og idéhistoriker ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet Vært og research: Marie Barse Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch Re

Denne podcast handler om dig og din adfærd, når du køber ind. Lyt med og få svar på, hvordan din shopping-adfærd faktisk stammer fra aberne, og hvorfor du køber ind efter samme mønster som en fugl, der spiser bær. Du kender med garanti godt det her med, at have været ude og købe ind og på trods af, at du havde en fin indkøbsliste med, er du alligevel kommet til at købe alt muligt, du egentlig ikke havde brug for.   Måske en pose slik, nogle kiks, to flasker vin, som var på tilbud, og alt for meget pålæg.   Tænk lige tilbage: Var du sulten da, du købte ind? Eller helt vildt glad?   Sandsynligvis. Forskning har nemlig vist, at hvis vi er glade, er vi mere positive over for varer, som er på tilbud, eller sælgeren som forsøger at besnakke os. Der er altså større sandsynlighed for, at vi kommer til at købe noget, vi egentlig ikke havde brug for, hvis vi er glade.   Og hvis vi køber ind, når vi er sultne, er vi mere tilbøjelige til at købe for meget og ofte de mere usunde ting, som giver et hurtigt kalorie-kick.

18 procent tjekker deres mobiltelefon om natten, efter de har lagt sig til at sove. Det kan ødelægge nattesøvnen - og måske få konsekvenser for helbredet. Vores mobiltelefon følger os overalt. Derhjemme, på arbejdet, i toget og bussen og på cyklen, på wc og også i soveværelset.   Vi bruger den som vækkeur, vejviser, nyhedskanal og til at kontakte omverdenen. Men hvis vi bruger den om natten, kan det måske være rigtig usundt.   I denne podcast taler vi med professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Naja Hulvej Rod.   Hun forsker i de helbredsmæssige konsekvenser af, at vi bruger vores mobil, når vi egentlig burde sove.   Via spørgeskemaer til 25.000 danskere har forskerne allerede fundet ud af, at 18 procent tjekker mobilen om natten, efter de er faldet i søvn. Og blandt de unge mellem 16-25 år er det hele 30 procent.   Men når vi tjekker mobilen, vågner vi mere, og får sværere ved at falde i søvn igen. Og dårlig søvn giver dårligt humør, dårlig hukommelse og medvirker måske t

Et væld af apps og hjemmesider vil hjælpe dig med at leve mere klimavenligt. Nogle apps giver dig daglige udfordringer, hvor du med en lille indsats - for eksempel ved at undlade at køre bil - kan gøre en lille forskel for klimaet. Flere rejseselskaber reklamerer med muligheden for at klimakompensere, når du flyver på ferie, så den mængde drivhusgasser, du udleder ved at flyve, bliver mindsket et andet sted. Men hjælper det overhovedet, eller risikerer teknologien at blive en sovepude og bremseklods for at foretage de store forandringer, som virkelig batter? Det diskuterer vi i denne podcast, hvor lektor på IT Universitetet Steffen Dalsgaard fortæller om mulighederne og faldgruberne ved, at vi bruger teknologi, som fokuserer på vores individuelle adfærd. Medvirkende: Steffen Dalsgaard, lektor på IT Universitetet Pelle Guldborg Hansen, lektor på Roskilde Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch

Målet med de nationale test, da de blev indført i 2006 var at skabe en stærk evalueringskultur i folkeskolen, hvor lærerne »systematisk arbejder med at vurdere og reflektere over effekten af undervisningen med henblik på at øge kvaliteten.«   Testene skulle gøre det muligt for den enkelte kommune, skole og klasse at følge med i, hvor dygtige eleverne er, og om den enkelte lærer performer godt.   Men måske har testene fået en for stor rolle i selve måden, man underviser på.   Det mener Christian Ydesen, som er professor på Aalborg Universitets Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning. Han forsker i test og inklusion.   I sin forskning har han set, hvordan testene smitter af på det pædagogiske arbejde helt ned i børnehaven.   Medvirkende: Christian Ydesen, professor på Aalborg Universitets Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning Andreas Rasch-Christensen, Forsknings- og udviklingschef på Via University College    Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse   Teknik: Kristian Højgaard   Kont

Hvorfor eksisterer jeg? Et stort eksistentielt spørgsmål, som du måske har stillet dig selv. En af grundene til, at du eksisterer, er, at der findes mørkt stof. Mørkt stof var nemlig forudsætningen for, at stjerner og planeter og solsystemer og galakser blev dannet efter big bang. Uden mørkt stof ville universet være en stor diffus gas af partikel-sammenklumpninger, men uden nok tyngdekraft til at danne stjerner og planeter. Men hvad er det her mørke stof? Hvordan kan forskere måle, at det findes? Og kan mørkt stof gemme på en parallelverden af stjerner og planeter, som vi ikke har opdaget? Det kan du høre mere om i denne episode af Vov at Vide. Medvirkende: Mads Toudal Frandsen, lektor på på Forskningscenteret CP3-Origins ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet Steen H. Hansen, lektor på Niels Bohr Institutet  Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch

Vi lever i en individualiseret verden, hvor vi alle - også politikerne - har adgang til at promovere os selv og vores synspunkter. Mange politikere fører sig frem, både på sociale medier, i de klassiske nyhedsmedier og i diverse underholdningsprogrammer, hvor de viser deres hjem frem og forsøger at lære at danse. Derfor havde professor Helene Helboe Pedersen og hendes forsker-kolleger på Aarhus Universitet også en klar hypotese, da de gik i gang med et forskningsprojekt om politikeradfærd i 2015: Politikerne måtte være blevet mere individualiserede og mindre partitro. Men nej. Forskningsprojektet, som er blevet til på baggrund af en sapere aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, viser faktisk, at politikerne i højere grad følger partilinjen i dag sammenlignet med i 1980 og i 1995. Det kan du høre mere om i denne episode af Vov at vide. Medvirkende: Helene Helboe Pedersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Institut for Statskundsk

I tredje episode af podcastserien ‘Vov at vide’ gør vi dig klogere på immunterapi og kroppens ‘dræberceller’, T-celler. Vores immunforsvar er indrettet til at slå syge celler ihjel – for eksempel kræftceller. Men kræftceller er i stand til at gemme sig for immunforsvaret og på den måde formere sig uden at blive bremset. Immunterapi mod kræft går ud på at ruste kroppens eget immunforsvar til at opspore og udrydde kræftceller. Årets nobelpris i medicin gik til to forskere, som netop forsker i immunterapi, og selvom professor på DTU Sine Reker Hadrup ikke modtog Nobelprisen i år, er hun alligevel glad for den, fordi den langt om længe gik til hendes felt, immunterapi. Et felt hun har interesseret sig for i 20 år, men som først i løbet af de seneste fem år har vundet indpas i forskningen og behandlingen af kræft. Lyt med og hør om Sine Rekers forskning i T-celler og bliv klogere på kroppens kamp mod kræft. Medvirkende: Sine Reker Hadrup, professor på Institut for nanoteknologi på DTU Per Thor Straten, cen