Radio Information

Krigsplaner i gruppechatten og tv-serien alle taler om

Informações:

Sinopsis

Denne uges Radio Information handler om at dele krigsplaner på en beskedtjeneste. Om en ny tv-serie, der opfordrer til, at vi taler noget mere med vores børn om deres liv på nettet. Og så om de store, små, smukke, grimme og helt uundværlige danske træer --- Alle taler om den britiske tv-serie Adolescence, der allerede er set af 66 millioner Netflix-brugere – og det skal vi naturligvis også. Serien følger en familie i Yorkshire, hvis liv rystes, da den 13-årige søn Jamie bliver arresteret, mistænkt for at have myrdet Katie, en pige fra hans skole. Den stiller flere svære spørgsmål, end den svarer på, og vores kulturredaktør Anita Brask Rasmussen vil meget gerne tale om netop dem. Hvad er det for eksempel for nogle maskuline forbilleder, vi giver vores drenge? Ved vi, hvad vores børn laver på internettet? Forstår vi overhovedet deres sprog?  Vi skal også til USA, hvor en voldsom skandale ruller over landet, efter at chefredaktør på The Atlantic Jeffrey Goldberg ved en fejl blev tilføjet en chattråd på beskedtj