Diis Podcast

Forholdet mellem Grønland og Danmark er kompliceret. Et flertal i Grønland ønsker selvstændighed, men endnu flere er enige om, at selvstændighed ikke må gå ud over velfærden. Derfor har Grønland siden 1990’erne afsøgt mulighederne for at indgå en såkaldt free association-aftale for eksempel med Danmark. Sådan en aftale er blevet set som en vej til at gøre Grønland selvstændigt og samtidig sikre økonomien og velfærden. Hvorfor er ønsket om selvstændighed så stærkt i Grønland? Hvorfor diskuterer man free association i dag og ikke i 1953, da Grønland officielt blev afkoloniseret? Og hvad kan selvstændighed gennem free association betyde for Grønland og forholdet til Danmark? Det taler vi om i denne podcast. Medvirkende: Ulrik Pram Gad seniorforsker på DIIS & Qivioq Løvstrøm studieadjunkt på Grønlands Universitet Ilisimatusarfik. Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

In the last two decades China has undergone major development. From being a poor country producing low value factory products to a leading power when it comes to some of the most advanced technologies in the world. This development gradually made China feel like a threat to the United States, and in 2018 the Trump-administration initiated the first sanctions against Chinese technology by prohibiting US agencies from using any services from the Chinese tele giant Huawei. And since 2020 export of so-called semi-conductor chips to China from the US has been increasingly subject to restrictions. The aim is to slow China’s technological development especially in defense technology and artificial intelligence. This has been know as the tech-war. We often hear about this tech-war from a Western perspective but how is it understood and dealt with from China’s side? That’s the subject of this podcast. Researcher: Yang Jiang, senior researcher and specialised in China's political economy. Host, editing and man

Afbrændinger af koranen foran ambassader i Danmark og Sverige har skabt vrede i flere muslimske lande. Vi står igen midt i en strid om krænkelse af religiøse følelser, som danske politikere skal forsøge at håndtere. Mange har spurgt, om det vil udvikle sig til en ny muhammedkrise her 18 år efter, Jyllands-Posten trykte 12 satiriske tegninger af muslimernes profet Muhammed, som udløste voldsomme demonstrationer i muslimske lande og decideret diplomatisk strid mellem Danmark og en række lande i Mellemøsten. Samtidig er det i denne måned et år siden, forfatteren Salman Rushdie blev stukket ned af en ung muslimsk mand, mere end 33 år efter Irans leder udstedte en Fatwa mod ham. Men handler de her konflikter kun om religiøse følelser på den ene side og vestlige demokratiske landes forsvar for ytringsfrihed på den anden? Eller handler konflikterne og forskellige landes reaktioner på dem i lige så høj grad om magt og politik? Det mener seniorforsker Lars Erslev Andersen. Medvirkende: Seniorforsker Lars Erslev An

Oil was discovered in Nigeria in the Niger delta in 1956 and it’s now Nigeria’s main source of export. Nigeria is world’s 15th largest oil producer just a little behind a country like Norway which is number 13. At the same time Nigeria is one of the poorest countries in the world. In this episode we talk about oil and oil theft in the Niger delta. We discuss why this extremely valuable resource has not made Nigeria a wealthy country. We hear more about how oil theft constitutes a local economy in some of the impoverished communities in the Niger delta. And how some of those communities feel that by steeling and refining oil they finally get a share in a resource that was theirs all along. Researcher: Ester Egele-Godswill, PhD-student University of Edinburg Host, editing, manuscript: Marie Barse

Since the end of colonialism Africa has struggled with conflicts and wars over land and natural resources. The countries in Africa share a common history of brutal colonialism and extraction of natural resources to benefit other countries and populations than the African ones. And this history might still play an important part in the conflicts today. In this podcast we’ll draw some historical lines to get a better understanding why Africa is one of the richest continent in natural resources but at the same time the poorest continent in the world. Researchers: Dzodzit Tsikata, distinguished research professor at the Department of Development Studies at the University of London Kwesi Aning, director of academic affairs at the Kofi Annan Peace Research Center in Ghana. Host, editing and manuscript: Marie Barse

Vores idé om demokratiske, sekulariserede samfund som topmålet af udvikling slår revner i disse år. I dag er en række filosoffer og forskere inden for politisk teori nemlig begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om sekularisering nødvendigvis er en forudsætning for modernitet. Om vi i virkeligheden er så sekulariserede, som vi tror her i Vesten. Og om fundamentalisme og religiøs fanatisme i Mellemøsten virkelig er et udslag af manglende sekularisering eller det præcis modsatte: Et resultat af en påtvungen sekularisering som blev brugt under kolonitiden til politisk kontrol for at undertrykke og undergrave traditionelle og religiøse institutioner. Medvirkende: Seniorforsker Saer El-Jaichi og seniorforsker Lars Erslev Andersen. Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

Den 14. maj skal tyrkerne vælge ny præsident og nyt parlament. For første gang i sin over 20-årige regeringsperiode er Erdogan bagud i målingerne. Kan han tabe? Kan vi forvente et frit og fair valg? Hvad sker der, hvis han taber? Er oppositionens kandidat, Kemal Kilicdaroglu, et mere demokratisk og pro-europæisk alternativ? Og hvad betyder det tyrkiske valg for os i Europa, for Tyrkiets forhold til Rusland og for Sveriges optagelse i NATO? Det er nogle af de spørgsmål vi sammen med senioranalytiker Jakob Lindgaard ser nærmere på i denne udgave af Verden til Forskel. Podcasten tager hul på nogle af emner vi også vil se nærmere på den 9. maj, når vi inviterer til en times gå-hjem-møde om valget i Tyrkiet. Du kan tilmelde dig på vores hjemmeside diis.dk. Podcasten indeholder klip fra DW News, Al Jazeera og CNA

Den 6. november 2013 er det danske krigsskib Esbern Snare på patrulje i Aden-bugten ud for Somalias kyst. Kl. 6.14 får skibet besked om, at det kinesiske fragtskib Zhongji 1 bliver angrebet af pirater. Esbern Snare er mere end en dags sejlads fra angrebet. Men den 9. november får Esbern Snare endnu et nødkald om endnu et fragtskib, som er under angreb. Denne gang er det den danske olietanker Torm Kansas. Esbern Snare sejler mod området og overvåger samtidig det enorme åbne havområde, hvor angrebene har fundet sted. De får et mistænkeligt hvalfangerskib på radaren. Skibet trækket en mindre robåd med påhængsmotor. De danske frømænd bliver sendt afsted i speedbåd. De boarder hvalfangerskibet og anholder de 9 somaliske mænd ombord. På skibet finder de en tønde med brændstof til påhængsmotoren, en tønde med vand, et område hvor der kan laves mad, og flere tønder med brændstof til hvalfangerskibet. De manglende fiskenet, vandtønderne og den store mængde brændstof er blandt de primære beviser for, at de somaliske m

Konflikten mellem USA og Kina bliver skærpet måned for måned. Meget handler om militær magt, økonomisk indflydelse og teknologisk udvikling. Men en lidt overset del af konflikten handler også om identitet og hvordan både USA og Kina prøver at styrke deres position og knytte bånd til andre lande gennem en fortælling om, hvilke værdier der er vigtige for dem – og ikke mindst hvordan modparten er en farlig aktør, som man skal være på vagt overfor. Denne udvikling i konflikten mellem Kina og Vesten har seniorforsker Andreas Bøje Forsby set nærmere på i en ny rapport med titlen ”Like-mindedness: How the West shapes the Geostrategic Landscape in the Indo-Pacific”. I denne udgave af Verden til forskel dykker vi blandt andet ned i rapportens konklusioner, men vi lægger ud med den aktuelle situation i forholdet mellem Kina og USA, for den handler i høj grad også om ord og identitet. Læs rapporten her: https://www.diis.dk/en/research/like-mindedness-how-the-west-shapes-the-geostrategic-landscape-in-the-indo-pacific

Siden 2020 er den irregulære migration fra Tunesien steget voldsomt. Mennesker fra Vestafrika bruger Tunesien som såkaldt transit land på vej mod Europa, og flere og flere tunesere er også begyndt at tage den farefulde tur over Middelhavet. Hvorfor har Tunesien udviklet sig til transit for migranter? Hvad gør EU? Og hvordan er livet i transit. Det er spørgsmålene i dagens udgave af Verden til forskel, hvor vi taler med ph.d.-studerende Ahlam Chemlali der netop har modtaget et Elite-forsk-rejselegat fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet. Medvirkende: Ahlam Chemlali Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse Klip: Anne Blaabjerg Nielsen

When the war in Ukraine began and Russia started using its gas pipelines for blackmail Western countries were caught off guard. At the same time countries in the central and eastern part of Europe were not surprised. Many of them had viewed energy as a security issue for decades and had been struggling to free themselves from energy dependence on Russia. In this English version of the DIIS podcast we talk to two of our energy security researchers who also happen to both be from countries in the former Soviet space. They explain which experiences Poland and Lithuania have had working to free themselves from dependence on Russian gas - and how those experiences might inspire other countries in the EU with the dilemmas we are facing right now. Sound bites: DW News, BBC, Voice of America Researchers: Postdoc Izabela Surwillo, research assistant Veronika Slakaityte, Host: Marie Barse Manuscript and editing: Anne Blaabjerg Nielsen and Marie Barse

Du kender formentlig de gamle græske filosoffer som Aristoteles, Platon og Sokrates, der huserede i Athen fra år 500 før vor tidsregning, og som er de første, vi kender til, der satte spørgsmålstegn ved verdens beskaffenhed og menneskets eksistens. Men har du nogensinde hørt om de arabiske filosoffer som Al-Farabi eller Ibn Rushd, som i 800-tallet udviklede den politiske filosofi med idéer om god regeringsførelse, den gode hersker og hvordan et samfund bedst indrettes, så befolkningen kan udfylde sitfulde potentiale? Formentlig ikke. De arabiske filosoffer er nemlig i høj grad skrevet ud af Europas filosofihistorie under kolonitiden. Vi lærer ikke om dem i gymnasiet, og vi diskuterer dem ikke som ophav til moderne idéer om det gode samfund. Det vil seniorforsker Saer El-Jaichi gerne lave om på. Lyt med og hør hvordan Saer kom til at interessere sig for filosofi, og hvad han gennem sin forskning har fundet ud af om de arabiske filosoffer og den europæiske idéhistorie. Medvirkende: Seniorforsker Saer El-Jaic

De mest omfattende sanktioner nogensinde. Det er hvad EU som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har indført mod Rusland, russiske virksomheder og en lang række russiske individer. Om sanktionerne afgørende har svækket Rusland, er stadig et spørgsmål til stor debat. Men hvad har sanktionerne betydet for Europa selv og for det europæiske samarbejde? Det er et af de spørgsmål, analytiker Kim Olsen har set nærmere på i en ny rapport ”The Sanctioning of Warfare”, der netop er udkommet på DIIS. Rapporten bygger på ikke mindre end 70 interviews i en lang række EU-lande med eksperter og folk tæt på Vestens sanktionsproces. I denne udgave af Verden til Forskel ser vi, med udgangspunkt i rapportens konklusioner, nærmere på de europæiske sanktioner mod Rusland, vi taler om EU-landenes meget forskellige ønsker til sanktionerne, vi kommer ind på de uforudsete konsekvenser af sanktionerne og endelig spørger vi, hvad sanktionerne har haft af konsekvenser for det europæiske samarbejde og for de vider

Siden 2014 har Houthi-bevægelsen haft kontrol over hovedstaden Saana i Yemen. Og mens krigen i Yemen har udviklet sig til en af verdens værste humanitære katastrofer, er Houthi-bevægelsens magt og indflydelse vokset både internt i Yemen og i regionen. Bevægelsen repræsenterer en ældgammel fraktion af shiaislam, som kan spores helt tilbage til det 8. århundrede. Men hvad vil disse guds forsvarere, som de kalder sig? Og kan vi ved at forstå dem måske også bedre forstå krigen i Yemen? Det forsøger vi at finde svar på i denne episode af Verden til forskel. Medvirkende: Seniorforsker Maria-Louise Clausen Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse Klip og lyd: Anne Blaabjerg Nielsen og Marie Barse Vi har lånt lydklip fra: The Telegraph, Euronews og Youtube

Krig giver ar på sjælen. For første gang siden 90’erne er der krig i Europa, og det er ikke nok at hjælpe Ukraine med våben. Vi bør også hjælpe de ukrainske soldater med de psykologiske sår de vil få af den krig, de kæmper lige nu. Det siger blandt andet danske veteraner, der selv har oplevet den indre krig, som raser længe efter de har forladt slagmarken. Men hvad gør krig ved de mennesker, der kæmper i den? Det undersøger vi i dette afsnit af Verden til Forskel, hvor seniorforsker og socialpsykolog Johannes Lang leder os igennem psykologiens og militærets lange og til tider uskønne fælles historie i jagten på den stærke soldat. Vi har lånt klip fra The Telegraph og Marines Memorial Club og private optagelser fra 11. september 2001 på Youtube. Medvirkende: Johannes Lang Tilrettelæggelse og vært: Anne Blaabjerg Klip og lyd: Anne Blaabjerg og Jon Clausen

Den 25. september skal italienerne til valg, og landet skal have en ny regering – igen, igen, igen. Nærmere bestemt bliver det regering nummer 70 siden anden verdenskrig. Valget tegner særdeles lovende for højrefløjens nye dronning Georgia Meloni, der er leder af partiet Italiens brødre, og meget tyder på, at hun vil kunne få magten i en koalition med de to andre højrefløjskandidater Matteo Salvini og den evigt tilbagevendende Silvio Berlusconi. Der er en del, der adskiller Meloni, Salvini og Berlusconi. Men noget de har tilfælles er, at de alle tre er det, man med et begreb fra den politiske teori kunne kalde ”karismatiske” ledere. Netop den karismatiske leder er omdrejningspunktet for phd-studerende Alberte Bové Ruds forskning. Med udgangspunkt i Italien undersøger hun, hvad det er der karakteriserer den moderne karismatiske politiker - og hvorfor de bliver stadigt mere personlige og ekstreme i deres måde at kommunikere på. Ifølge Alberte Bové Rud er netop Italien et interessant sted at studere karism

I 1954 sprængtes den kraftigste atombombe nogensinde i atmosfæren. Bomben var en brintbombe kaldet Castle Bravo. Testsprængningen skete på atollen Bikini på Marshalløerne. Radioaktivt støv spredte sig i en radius på 18.000 kvadratkilometer og faldt ned som hvid sne over indbyggerne på naboøerne. Seniorforsker Rens van Munster forsker i de lokale effekter af de mange atomprøvesprængninger, USA foretog på Marshalløerne under Den Kolde Krig. I denne podcast fortæller han om, hvordan befolkningen i dag lever med eftervirkningerne af at bo i en radioaktiv ruin. Han forklarer også, hvordan forskning i spredning af radioaktivt støv fra atombomber gav os en forståelse af jorden som et sammenhængende system, hvor lokale handlinger kan have globale konsekvenser. Dermed var våbenkapløbet og atomprøvesprængninger under Den Kolde Krig med til at starte på den tidsalder, vi lever i i dag. Nemlig den antropocæne tidsalder, hvor mennesket er den primære naturkraft, der former kloden. Klippet i starten af podcasten er

17-year-old Said lives in a small town in rural Ghana. When he was just 15 years old, he travelled several hundreds of kilometers south on his own to work in an illegal gold mine so that he could earn money to help his parents support their family. In this special edition of DIIS podcast we’ll learn more about why young people leave their family to work in these mines far away from home with poor security and risk of mercury poisoning. We’ll also get an understanding of migration patterns from Northern Ghana to the South where many of the illegal gold mines are situated today. And finally, we’ll discuss the role climate change plays and doesn’t play in migration in Ghana. Guests: Francis Jarawuha, Lecturer at the University For Development Studies, Ghana and Nauja Kleist, senior researcher at DIIS Host: Lily Salloum Lindegaard, researcher at DIIS Editing: Marie Barse

Efter mere end 20 års krig mod islamistisk terror er jihadismen for alvor blevet global, og jihadistiske bevægelser står stærkere end nogensinde. Hvorfor har vores lange kamp mod jihadisme ikke virket? Svaret skal måske findes ved at forsøge at forstå de mennesker, der kæmper for Jihad. Og det er netop, hvad seniorforsker Mona Kanwal Sheikh gør. I sin forskning undersøger hun jihadisternes syn på os, på hinanden og på verden. I denne episode af 'Verden til forskel' gør hun os klogere på jihadisternes verdenssyn, og hvordan vores syn på dem måske har bidraget til at eskalere konflikten. Medvirkende: Seniorforsker Mona Kanwal Sheikh Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse Vi har lånt klip fra CNN

Som antropolog og migrationsforsker oplever Hans Lucht, at der ofte er en rest tilbage, når han har været på feltarbejde blandt fattige vestafrikanske migranter. En rest, der ikke så let lader sig indfange i en videnskabelig artikel. Derfor skriver Hans digte, og en samling af dem udkom for nylig under titlen ”Feltarbejde”. I digtene tager Hans livtag med sit arbejde som antropolog blandt migranter og menneskesmuglere, men samtidig er digtene også en meget personlig og åben undersøgelse af kontrasterne mellem livet blandt fattige vestafrikanere med drømme om en bedre tilværelse i Europa og så Hans´ eget på mange måder ganske almindelige danske middelklasseliv. I denne udgave af Verden til forskel skal vi høre digte, tale om migrationsforskning og antropologiens søgen efter at indkredse og beskrive det menneskelige vilkår. Men vi lægger ud med fortællingen om, hvordan Hans blev ghanesisk høvding med det officielle navn ”Kong den gamle, født om torsdagen den første” og med den engelske titel ”Chief fisherman