Diis Podcast

I takt med at det er blevet sværere at rejse lovligt ind i EU, tager migranter sværere og farligere ruter for at nå til Europa. I denne podcast fortæller seniorforsker Sine Plambech om sin nyeste forskning i kvinders migration. Gæld, graviditet, sexarbejde, trafficking, voldtægt, seksuel vold og abort er en del af hverdagen for kvinder, der migrerer eller flygter. Medvirkende: Seniorforsker Sine Plambech Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse Klip: Anne Blaabjerg

I lande hvor folk i forvejen har problemer med at få nok ressourcer, vil klimaforandringerne i fremtiden være den primære årsag til krige og flygtningestrømme. Sådan lyder den populære fortælling lige nu. Men når man ser på den afrikanske Sahel-region, hvor det krigshærgede land Mali ligger, så peger forskning på, at den fortælling er forkert. Krig bliver skabt af mennesker, overflod af våben og forfejlede politikker og interventioner støttet af Vesten. Det fortæller seniorforsker Signe Cold-Ravnkilde. I en ny rapport – 'Unpacking the new climate wars: Actors and drivers of conflict in the Sahel' – har hun sammen med den Maliske forsker, Boubacar Ba, afdækket, hvad der har skabt og i dag driver konflikten i Mali. Medvirkende: Seniorforsker Signe Marie Cold-Ravnkilde Tilrettelæggelse, vært og klipning: Marie Barse

I takt med Kinas eksplosive vækst over de sidste årtier er den kinesiske magt og indflydelse i verden også vokset enormt. Vesten prøver til stadighed at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til og samarbejde med den fremadstormende asiatiske stormagt. Det har ikke været helt let at blive klog på, hverken for Danmark, Europa eller USA. Og med Ruslands invasion af Ukraine har det komplicerede forhold mellem Vesten og Kina fået et helt nyt aspekt. I denne udgave af Verden til forskel taler vi med forsker Andreas Bøje Forsby om Kinas position i verden. Andreas har blandt andet forsket i Danmarks og de nordiske landes forhold til Kina, men han har også undersøgt Kinas forhold til verden, herunder Kinas mere eller mindre heldige forsøg på at udøve såkaldt blød magt.

Stærk national stat, lukkede grænser og stop for indvandring. Det er nok det de fleste af os forbinder med højrefløjen. Men bag denne kendte politiske højrefløj findes en intellektuel højrefløj, som kalder sig Nouvelles Droite eller det ny højre. Nouvelles Droite er startet i Frankrig i 1960’erne og har vokset sig stærk både ideologisk og geografisk. I dag har bevægelsen forgreninger ud i hele Europa og stærke bånd til Rusland. De vil genopbygge Europas oprindelige civilisationer, styrke båndet til Rusland og kappe de stærke bånd til USA. Til det franske præsidentvalg er den siddende præsident Emmanuel Makron oppe imod hele to kandidater på den yderste højrefløj nemlig Marine le Pens som er leder af partiet resemblement nationale og Eric Zemmour, som ligger endnu længere til højre. Særligt han har tætte forbindelse til Nouvelles Droite. I denne udgave af DIIS’ podcast Verden til forskel gør seniorforsker Manni Crone os klogere på det ny højre, og den verden de ønsker at skabe. Tilrettelæggelse og klip

I 2007 beslutter den afrikanske union sig for at søsætte et helt enormt stort klimaprojektet under navnet ”The Great Green Wall”, den store grønne mur. Ideen er at plante 100 millioner hektarer træer i et 15 km bredt og 8000 km langt bælte tværs over Afrikas Sahel-region, der løber syd for Sahara, fra Senegal i vest til Etiopien i øst. De 100 millioner hektarer svarer cirka til Frankrig og Spanien lagt sammen. Det er i øvrigt også ret præcist den mængde skov verden mistede alene fra 2000 til 2020 på grund af skovrydning. Oprindeligt var der 11 afrikanske lande med i projektet, men i dag er det vokset til at dække 20 lande. Projektet skal på én og samme gang skabe jobs, mindske regionens konflikter, dæmme op for migration, hindre ørkenspredning og hive millioner af tons CO2 ud af atmosfæren, til gavn for klodens samlede klima. Verden har desperat brug for klimainitiativer i stor skala og The Great Green Wall er netop sådan et megaprojekt. Men fungerer det? Det har vores to forskere Mikkel Funder og Marie

Et år efter kuppet befinder Myanmar sig i en dyb konflikt, der har revet landet fra hinanden politisk, økonomisk og socialt. Lokale borgerkrige har udviklet sig over store dele af Myanmar, og millioner af burmesere er på vej tilbage i absolut fattigdom. Myanmar ligner mere og mere en fejlslagen stat, og imens ser det internationale samfund i vid udstrækning passivt til. Vil Myanmars voksende modstandsbevægelse kunne besejre hæren? Og findes der en fredelig vej tilbage til et demokratisk Myanmar? Det ser vi nærmere på i denne anden af to podcasts om kuppet og krisen i Myanmar. Med os er senioranalytiker John Nielsen, der var Danmarks ambassadør i Myanmar indtil for et år siden, og seniorforsker Helene Maria Kyed, der har forsket indgående i Myanmar og blandt andet er hovedforfatter til en stor undersøgelse om soldater, der deserterer fra Myanmars militær og i stedet slutter sig til modstandsbevægelsen.

1. februar 2022 er det præcis et år siden, at Myanmars militær gennemførte et kup og tog magten i landet. Dermed endte små ti års demokratisk styre under ledelse af det tidligere frihedsikon og vinder af Nobels fredspris Aung San Suu Kyi. Militæret havde tydeligvis regnet med, at magtovertagelsen ville blive hurtig og ukompliceret. Sådan er det ikke gået. Et år efter kuppet befinder Myanmar sig i en dyb konflikt, der har revet landet fra hinanden politisk, økonomisk og socialt. Hvordan er det kommet så vidt? Hvorfor kuppede militæret magten, når de selv havde givet i hvert fald dele af den fra sig 10 år tidligere? Vil Myanmars voksende modstandsbevægelse kunne besejre hæren? Og findes der en fredelig vej tilbage til et demokratisk Myanmar? Det ser vi nærmere på i denne første del af en dobbeltudgave sammen med senioranalytiker John Nielsen, der var Danmarks ambassadør i Myanmar indtil for et år siden og seniorforsker Helene Maria Kyed, der har forsket indgående i Myanmar og blandt andet er hovedforfatter på

Verden har ondt i demokratiet. Ifølge organisationen Freedom House oplevede vi i 2021 for 15. år i træk en tilbagegang i verdens samlede demokratiske udvikling. Lande som Polen, Ungarn, Indien, Tyrkiet og mange andre er med til at trække demokratiets tilstand i den gale retning, men også USA bidrager negativt til udviklingen. Siden 2016 har Guds eget land ifølge The Economist Intelligence Unit været at betragte som et ”fejlbehæftet” demokrati. Det er på denne noget dystre baggrund, at Joe Biden inviterede statsledere, virksomheder og civilsamfund til to dages virtuelt demokratitopmøde den 9. og 10. december. Demokratiet har ifølge den amerikanske præsident brug for en genoplivning, både for at vende den negative udvikling internt i demokratierne selv, men også for at kunne modstå det stigende pres fra autoritære regimer som Kina og Rusland. Spørgsmålet er så, hvilken forskel et topmøde for demokratiet reelt kan gøre i den forbindelse. Det giver seniorforsker og PhD i historie Rasmus Sinding Søndergaard en a

Race, køn og historie har indtaget en særlig prominent position i den amerikanske valgkamp. Spørgsmålet om identitetspolitik blevet et af valgkampens vigtigste temaer for både højre og venstrefløj - og ikke mindst for præsident Trump. DIIS-forskerne Vibeke Schou Tjalve & Sine Plambech har lange ophold bag sig i USA på eliteuniversiteterne Berkely og Yale, som er nogle af omdrejningspunkterne i den nye ideologiske frontlinje. I denne podcast diskuterer de med journalist Tobias Havmand identitetspolitik, Trump og amerikansk universitetstænkning

In recent years, we have seen how transnational jihadist movements like al-Qaeda and Islamic State tap into local conflicts, often resulting in an escalation of violence. In this special episode of the DIIS podcast, we investigate the questions of how jihadist conflicts become transnational and under what circumstances they can be contained. Join Mona Kanwal Sheikh, Saer El-Jaichi, Dino Krause - the DIIS researchers behind the project "Explaining Transnational Jihad" - as they discuss one of the greatest contemporary challenges on the international agenda.

Ubekendt for de fleste har dansk udenrigspolitik i de seneste år været styret ud fra noget nyt: En nedskrevet udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. Den udløber i år. Men hvilken verden skal en ny strategi forberede os på, når bl.a. Trump, Brexit, Kina, klimaforandringer - og corona - sætter dagsordnen. Det undersøger DIIS-forsker Jessica Larsen og journalist Tobias Havmand i denne podcast

Podcastserien "Lars Erslev og den nye verdensorden" er nået frem til vores egen samtid og ikke mindst til Donald Trump. I det sidste afsnit af serien gennemgår Lars Erslev Andersen og Tobias Havmand Trumps sikkerhedsstrategi og hans verdenssyn, og hvordan det passer ind med andre syn på verdensorden

Nogle måneder inden, to fly 11. September 2001 styrtede ind i World Trade Center, havde Lars Erslev Andersen selv stået på toppen af det ene tårn og tænkt over, hvad der ville være sket, hvis det første angreb på tårnene, otte år tidligere, var lykkedes. Alligevel kom 9/11 til at betyde meget mere, end han kunne forestille sig. Reaktionen førte til afgørende spørgsmål om, hvor vidt det ideal om en verdensorden, vi havde, var universelt – og hvilke metoder man kan anvende til at fremme det. Lyt med i andet afsnit ud af tre af DIIS´ sommerpodcast om Lars Erslev og den nye verdensorden.

Ideen om en liberal verdensorden er under pres. Men hvorfra kommer i det hele taget ideen om en herskende verdensorden? Lars Erslev Andersen, seniorforsker på DIIS, har undersøgt forestillingen om orden gennem bl.a. erkendelsesteorien, den teoretiske fysik - og selvfølgelig historien – og forsøger i samtale med Tobias Havmand at udfordre socialvidenskabernes "mekaniske verdensbillede" Dette er første afsnit ud af tre i vores podcastserie om den nye verdensorden, som udkommer hen over sommeren.

Den 17. juni 2019 er det 20 år siden, at Folketinget vedtog at sende en dansk bataljon til Kosovo som del af den internationale styrke KFOR. Inden da havde Danmark deltaget i en flere måneder lang luftkrig imod det tidligere Jugoslavien - uden et eksplicit FN-mandat. Det var kulminationen på halvandet års krise om situationen i Kosovo. Og på trods af, at den danske Kosovo-indsats ikke altid kunne støtte sig til et eksplicit FN-mandat, var det en beslutning, som et relativt bredt flertal i Folketinget stod bag. Men hvorfor gik Danmark i krig? Det er det spørgsmål, denne udgave af DIIS podcast kredser om - når vi skruer tiden tilbage og ser nærmere på de politiske beslutninger, der dannede grundlag for det danske engagement i Kosovo. Gæst: Mikkel Runge Olesen, seniorforsker ved DIIS. Mikkel har været med til at lave en historisk undersøgelse om Danmarks krigsdeltagelse i Kosovo, Irak og Afghanistan, som udkom i februar 2019 (også kendt som Krigsudredningen). Han har været forfatter på delundersøgelsen om Ko

I umindelige tider har snakken om et fælles forsvar i EU netop været det - snak. Men i dag er hele to forsvarsalliancer hastigt på vej frem, en inden for EU og en udenfor. Europa er i færd med at gentænke hele sin opfattelse af sikkerhed – og det sker også i Danmark, hvor man har et helt særligt dilemma. DIIS Podcast undersøger sikkerhed i Europa

Lige nu bliver fremtidens krig mellem Rusland og Vesten udkæmpet. En krig der hovedsageligt bliver ført i det digitale domæne - det vil sige bag computerskærme, hvor krudt og kugler er skriftet ud med falske nyheder og hacking af servere. For Rusland bliver det digitale domæne ikke kun betraget som en værktøjskasse, der kan bruges til at opnå bestemte mål. Med udviklingen af kunstig intelligens, hvor Rusland selv har erklæret, at de vil være førende i 2025, bliver det digitale domæne også set som en betydelig trussel - blandt andet i forhold til de russiske myndigheders muligheder for at kontrollere den information, der kommer ud til offentligheden. I denne podcast kigger vi nærmere på russisk tænkning og de muligheder og trusler brugen af det digitale domæne og kunstig intelligens fører med sig. Ved mikrofonen Flemming Spidsboel Hansen og Sara Gro Vagtholm.

This week Donald Trump met with the North Korean leader, Kim Jong-un, in Hanoi, Vietnam. The two were supposed to discuss disarmement of North Koreas nuclear program, lifting of sanctions and maybe even an end-of-war declaration. But the meeting was a short one. On Thursday morning Trump called off a planned lunch with the Korean leader and made a hurried press conference stating that “sometimes its better to walk away”. The two leaders couldn´t agree on whether the sanctions were to be lifted in one swift move and whether Kim Jong-un should dismantle the Yongbyon nuclear facility before or after the lifting of sanctions. So now we´re back to square one. But maybe Hanoi – and Donald Trump - isn´t the right place to look for a solution to the North Korean problem. Maybe we should look towards another place, where North Koreas main patron is. And that is of course China and its president, Xi Jinping. A country that is basically the lifeline of the North Korean leadership and holds great sway in Pyongyang. But

Tusindvis af migranter er på vej gennem Mexico mod USA i den såkaldte migrantkaravane, som har været et heftigt tema i valgkampen op til det amerikanske midtvejsvalg - de første har allerede nået den amerikanske grænse. Tallene er usikre, men de fleste vurderer, at mellem 7.000 og 10.000 mennesker er en del af karavanen – langt de fleste af dem er taget af sted fra Honduras. De flygter både fra vold og bandekriminalitet – og fattigdom og arbejdsløshed. I denne udgave af DIIS Podcast kan du høre mere om, hvorfor så mange mennesker har valgt at forlade Honduras – og om hvad der er sket, når lignende karavaner har nærmet sig den amerikanske grænse – for dem har der nemlig været flere af. Ved mikrofonen Ninna Nyberg Sørensen og Troels Jensen.

A maverick, a war hero and a politician who wasn’t afraid to speak truth to power. These were the most frequently used terms in the obituaries for John McCain, who died from a brain tumor in August. But even though he was a maverick, McCain also represented a mainstream Republicanism seriously challenged within the party, especially, of course, by Donald Trump. This episode of DIIS Podcast is neither a eulogy nor an elegy for McCain. Instead we’ll take a closer look at McCain’s footprint in American politics, the consequences of his passing within the Republican Party – and we’ll compare his and Donald Trump’s vision of American greatness.