Diis Podcast

Den 24. juni går tyrkerne til kombineret præsident- og parlamentsvalg. Præsident Recep Tayyib Erdogan har udskrevet valg 16 måneder før tid, og landet er stadig i undtagelsestilstand efter kupforsøget for næsten to år siden. Arbejdsløsheden er høj, det samme er inflationen, og den tyrkiske lira har mistet 20 procent af sin værdi alene i år. Samtidig fører Erdogan en stærk retorik mod Vesten – han har lagt sig ud med både USA, EU og NATO og knytter stadig stærkere bånd med Rusland og Iran. DIIS Podcast ser nærmere på det politiske klima under Erdogan; hvordan Tyrkiet ser på verden – og hvordan verden ser Tyrkiet.

I filmen Mogadishu Soldier kommer vi helt tæt på soldaterne fra Den Afrikanske Union, der kæmper en umulig kamp for at skabe fred i Somalia og bekæmpe al-Shabaab. Seniorforsker Peter Albrecht fortæller, hvorfor Amisom er så svær en mission, og hvorfor filmen er vigtig i dokumentationen af soldaternes vilkår. Du kan se Mogadishu Soldier på DIIS' filmfestival Docs & Talks i Cinemateket fra den 20. til den 25. februar. Vi viser desuden tre dokumentarfilm i Aarhus den 27. februar. Efter filmene vil debatpaneler med DIIS-forskere og gæster debattere og perspektivere filmenes temaer. Se mere på diis.dk og facebook.dom/docsandtalks.

The impacts of climate change affect people all over the world – which has led governments to move entire communities impacted by rising sea levels, coastal erosion, flooding or drought – and more countries are expected to engage in climate resettlement. However, moving people from one area to another is a complex operation in which people’s existing livelihood strategies are at risk – and sometimes, climate change is used as a pretext for carrying out long-standing goals of moving certain populations. In this episode of DIIS Podcast, we look at some cases of climate resettlement and point to a number of important issues that need to be addressed, both by governments and in an international framework. Guests: Lily Salloum Lindegaard and Mikkel Funder.

In the last few weeks, the US National Football League has become the battlefield of the very definition of patriotism. It’s President Trump against a group of NFL players, who have protested racism and social injustice by kneeling or raising their fists during The Star Spangled Banner. The protests began more than a year ago, but Trump set things off on Sept. 22nd when he demanded that players who fail to stand during the national anthem should be fired or suspended. Trump says that refusing to stand during the national anthem is disrespectful to the flag. Defenders of the kneelers say the protest is itself an expression of American patriotism honoring the tradition of dissent. In this episode of DIIS Podcast, we take a closer look at how sports, patriotism and politics have become intertwined in the US.

Kurderne i Irak vejrer morgenluft i kampen for et uafhængigt Kurdistan. Efter at Islamisk Stat er fordrevet fra det meste af de nordlige Irak, har præsidenten for den kurdiske provins i Nordirak, Massoud Barzani, annonceret en folkeafstemning om uafhængighed den 25. september. Men ud over kurderne selv er begejstringen til at overse: Regeringen i Bagdad kæmper naturligvis imod – men også Tyrkiet, Syrien og Iran frygter, at et ja til en kurdisk stat i Irak vil få deres kurdiske mindretal til at kræve større uafhængighed. Og i USA og Europa beder man kurderne om i det mindste at udskyde afstemningen – her er man bange for, at den kan antænde endnu en gnist i det mildt sagt ustabile Irak. DIIS-forsker Jacob Lindgaard forklarer baggrunden for afstemningen i denne udgave af DIIS Podcast.

Tusindvis af mennesker er døde på Middelhavet i overfyldte både, der kæntrer. Det har sat fokus på menneskesmuglernes rolle. De bliver fremstillet som skruppelløse kriminelle, der udnytter migranternes sårbarhed – og så bliver det ofte kaldt for trafficking, så snart det for eksempel er en kvinde fra Nigeria, der bliver smuglet til Europa. Men tager man til de lande, folk migrerer fra, og undersøger deres overvejelser om at tage af sted – så viser det sig, at de ved overraskende meget om den livsfarlige rejse – og der dukker et mere nuanceret billede af migration og menneskesmugling op. Det handler denne udgave af DIIS Podcast om.

Donald Trump har – ligesom på så mange andre områder – skabt tvivl om USA’s politik over for NATO. Trump har udtalt, at NATO er ’en forældet institution’ – og har mere end antydet, at medlemslandene skal op og investere mindst to procent af deres BNP på forsvar. Ellers kan de ikke forvente at, USA træder til og hjælper dem, hvis de kommer i militære problemer. Efter de første måneder som præsident har Trump dog formået at berolige alliancepartnerne i NATO en smule – eller rettere: det har været forsvarsminister Mattis og udenrigsminister Tillerson, der har været ude og understrege, at USA stadig bekender sig fuldt ud til NATO-samarbejdet. Men usikkerheden om USA’s NATO-politik er stadig stor – i denne udgave af DIIS Podcast ser vi på, hvad det egentlig er, Trump-administrationen vil med NATO – og hvilke muligheder Europa har for at navigere i usikkerheden. Vært: Christine Nissen, ph.d.-studerende ved DIIS.

Det gode liv har aldrig været mere globaliseret: Stort set enhver kan tage mobilen op af lommen og betragte den velstand, vi lever i her i Nord. På den anden side er mulighederne for at migrere sværere end nogensinde før – skærpet grænsekontrol og uroplagede transitlande er kun nogle af årsagerne. Men håbet lever – især i Vestafrika, hvor mobilitet har været et en måde at klare økonomisk usikkerhed på igennem generationer. Det håb er nøglen til at forstå, hvorfor migranter er villige til at risikere livet på vejen mod Europa. I denne udgave af DIIS Podcast ser vi nærmere på håbet – og på den usikkerhed der følger med. Gæst: Nauja Kleist

Dokumentarfilmen The Apology følger tre ældre kvinder, der hver især lever med skammen efter at være blevet voldtaget af japanske soldater under Anden Verdenskrig. Nu kræver de en undskyldning af Japan. Medvirkende: Cecilie Stokholm Banke.

I denne miniudgave af DIIS Podcast ser ph.d. Adam Moe Fejerskov nærmere på dokumentarfilmen Poverty Inc., som vi viser under filmfestivalen Docs & Talks.

Valget af Donald Trump har sendt chokbølger gennem det internationale samfund. Forretningsmanden og realitystjernen er ikke længere et popfænomen eller en skør twitter-debattør. Han er verdens mest magtfulde mand – og alle er nødt til at forholde sig til ham. Men hvordan vil Trumps slogans om ”Make America Great Again” og ”America first” blive omsat til konkret udenrigspolitik? Skal østeuropa frygte at blive overladt til Putins nåde? Vil Trump rive klimaftalen fra Paris midt over? Eller vil han blive tøjlet af det republikanske establishment og de politiske realiteter? Det ser vi nærmere på i DIIS Podcast. Ved mikrofonen Kasper Ly Netterstrøm.

Yemen er på randen af sammenbrud efter flere års konflikt – og FN advarer om, at 80 procent af landets befolkning behov for humanitær hjælp. Men en løsning på krigen i Yemen kan synes langt væk. En løs alliance ledet af den nuværende præsident Hadi kæmper intensivt mod shiamuslimske Houthi-oprørere og styrker, der er loyale over for landets tidligere præsident Saleh. Og krigen brød for alvor ud i marts 2015, da Saudi-Arabien sammen med en koalition af arabiske lande gik ind i krigen på præsident Hadis side. Hvem konfliktens parter er – og hvorfor situationen i Yemen er så fastlåst – kigger vi nærmer på i denne udgave af DIIS Podcast.

Difficult negotiations await when Britain files for divorce with the EU in the spring. The EU leadership has made it clear that whatever the outcome, there will be no easy solutions for the UK. Brexit may be the most painful blow, but the entire EU is currently witnessing a renationalization of policy making which questions the future of the European project. However, in the wake of Brexit, Europe seems to be pulling together – and the renationalization trend could in fact bridge the critical gap between technocracy and eurosceptic populations, says Fabrizio Tassinari, senior researcher at DIIS.

Danmark skal have en ny udviklingspolitisk strategi. Den skal sætte rammerne for de ca. 16 milliarder kroner, Danmark hvert år bruger på udviklingsbistand. Regeringen har præsenteret et udkast, der lægger op til at satse langt mere på private investeringer og partnerskaber. Der er sket meget, siden den nuværende strategi blev vedtaget for fire år siden: FN har vedtaget 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, og de er den direkte anledning til den nye strategi. Men den største ændring er nok, at udviklingsbistanden er skåret ned til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten – og at pengene i langt højere grad bliver brugt på flygtninge og migranter – både ude i verden og herhjemme. Kan regeringen indfri de mange ambitioner – og er der overhovedet brug for en udviklingspolitisk strategi? Det er emnet for denne udgave af DIIS Podcast.

FN’s mission i Mali, Minusma, er under pres – det er en kæmpemæssig udfordring at stabilisere et land 2,5 gang så stort som Frankrig med et virvar af stridende grupper, jihadister, smuglere og narkokriminelle – men også internt i missionen er der uro. For det er ikke alle lande, der deltager i de farligste opgaver. Soldater fra ludfattige afrikanske lande som Tchad og Guinea er dårligt uddannede og udrustede, bliver ikke afløst og får ofte ikke løn til tiden. Men det er dem, der kæmper den vanskelige kamp mod jihadistgrupperne i Malis nordlige ørkenområder. Og det illustreres tydeligt af tabstallene. Indtil videre har flere end hundrede FN-soldater mistet livet – omkring ni ud af ti var fra Vestafrika.

Vores gerninger og indflydelse er ikke slut her på jorden, selv om sjælen forlader kroppen. De døde har en enorm menneskelig, rituel og politisk værdi – og bliver derfor også et magtmiddel blandt de levende. Senest har imamer i flere lande, blandt andet Danmark, sendt et tydeligt signal ved at nægte at begrave en af de gerningsmænd, der stormede en kirke i Nordfrankrig og dræbte en præst. Og døden er ikke alene kontrolleret og reguleret af staten – oprørsgrupper, stammer, private sikkerhedsaktører, narkokarteller – alle bruger de døden og døde kroppe i kampen for indflydelse og autoritet. Hvorfor det forholder sig sådan, er emnet for denne udgave af DIIS Podcast.

Der er udsigt til et skift i amerikansk udenrigspolitik efter valget 8. november. Lige nu tyder alt på, at det er Hillary Clinton, der bliver ny amerikansk præsident, og hendes syn på verdens brændpunkter – og hvordan man fører udenrigspolitik – er på mange måder forskellig fra Obama. Men hvordan kommer vi så til at mærke den nye ledelse i Washington? Det diskuterer vi i denne udgave af DIIS Podcast, hvor vi går tæt på Hillary Clinton’s udenrigspolitiske profil.

Islamisk Stat i Libyen er presset. De to konkurrerende regeringer, der ellers kæmper om magten og legitimiteten i landet, har begge erklæret krig mod Islamisk Stat og rykker frem mod højborgen Sirte fra hver sin side. Og netop dén situation rummer en mulighed for at forene de rivaliserende militser i én fælles front, der på sigt kan stabilisere Libyen. Det vurderer de to DIIS seniorforskere Hans Lucht og Rasmus Alenius Boserup. Men det internationale samfund skal være varsom med at skubbe til magtbalancen ved for eksempel at levere våben til en af siderne. Og så er det altafgørende med en politisk proces, der ikke drukner i ønsket om at bekæmpe terror.

Nervøsiteten breder sig i Bruxelles, efter de seneste meningsmålinger nu viser et snævert flertal for britisk udmeldelse af EU. Spørgsmålet er: Hvis det sker, vil det i så fald være første i rækken af opløsningstendenser i EU-samarbejdet, eller vil det lykkes premierminister David Cameron at ride stormen af og sikre et ”remain” til fordel for stabiliteten, finansmarkederne og EU’s ledere? Og hvordan vil det egentlig foregå, hvis briterne træder ud af unionen? Det kigger vi nærmere på i denne udgave af DIIS Podcast.

Forholdet mellem Rusland og Vesten er så dårligt, at det er berettiget at tale om en ny kold krig. Men det er fremtidens krig, der er i gang – og russerne har overtaget, mener seniorforsker ved DIIS, Flemming Splidsboel Hansen. I sin forskning i Rusland har han set nærmere på begrebet hybridkrig – en krig, hvor kontrol af informationer, cyberangreb og økonomisk krigsførelse er lige så vigtig som de traditionelle militære magtmidler. Russerne er velforberedte på den nye hybride krigsførelse, og vi i Vesten skal være bedre rustet, hvis vi skal modgå den.